0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forfatterformand går af

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Morten Langkilde
Foto: Morten Langkilde

Foto: Morten Langkilde

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Georg Metz og Hanne-Vibeke Holst trækker sig som formand og næstformand i foreningen Danske Skønlitterære Forfattere efter to ugers hidsig diskussion om besparelser på biblioteksafgiften. Forfatterne Mette Winge og Anders Bodelsen vælger også at trække sig fra bestyrelsen.

Det betyder, at foreningen nu er sendt ud i et kaos med en næsten halveret bestyrelse. Dermed er det lykkedes kulturminister Brian Mikkelsen (K) at skabe ekstra splid - ikke bare mellem landets to forfatterforeninger, men også i den ene forening internt.

Årsagen til splittelsen blandt forfatterne er, at kulturministeren for det første har ønsket at spare 15,3 pct. på biblioteksafgiften, og for det andet har ønsket at give de skønlitterære en større del af den nu formindskede pulje.

En omfordeling ville især gavne medlemmerne af Danske Skønlitterære Forfattere, men blive dyr for adskillige medlemmer af Dansk Forfatterforening, som organiserer både faglitterære forfattere, børnebogsforfattere og oversættere.

»Jeg går af, fordi jeg ikke kan forsvare, at vi går på to ben i denne her sag. Vi kan ikke på den ene side sige, at vi vil have flere penge, og samtidig støtte Dansk Forfatterforening i protesten mod besparelser«, siger Georg Metz.

Han bakkes op af den nu tidligere næstformand Hanne-Vibeke Holst.

»Jeg synes, man skal tænke langsigtet i den her sag. Selvfølgelig mener jeg, at de skønlitterære forfattere skal have flere penge, men det er meget uheldigt, at regeringens besparelser er blevet koblet sammen med omfordelingen. Diskussionen om fordelingen af pengene er jo overhovedet ikke ny, og den skulle vi have haft på et tidspunkt. Bare ikke nu. Det er virkelig ærgerligt, at kulturministeren får os spillet ud mod hinanden på den måde«, siger hun.

Omfordeling
Danske Skønlitterære Forfattere og Dansk Forfatterforening var ellers i lang tid enige om en fælles protest mod regeringens bebudede besparelser på biblioteksafgiften på 15,3 procent. Men så meldte Brian Mikkelsen ud, at han ville tilgodese de skønlitterære forfattere i en ny omfordeling.

»På den måde vil det vise sig, at de skønlitterære forfattere ikke mister penge på denne her besparelse. De kan faktisk gå hen og få flere«, sagde han til Politiken 20. februar.

Hvortil Georg Metz svarede:

»Men så dumme er vi altså ikke. De store besparelser kan aldrig retfærdiggøres ved en omfordeling«.

Men få dage senere korrigerede han, at han som formand for de skønlitterære var nødt til at gå på to ben i denne her sag, fordi han skulle varetage deres interesser. Omformuleringen kom efter pres fra et tilsyneladende flertal af medlemmerne i Danske Skønlitterære Forfattere. Et pres han nu vælger at tage konsekvensen af.

»Jeg har oplevet en sand storm af e-mails de sidste par dage. Der synes at være en ivrighed efter at få en hurtig del i ministerens forslag om en ny omfordeling af biblioteksafgiften. Det er både amoralsk og politisk uklogt«, siger Metz.

Det eneste, som vil styrke alle forfatteres stilling fremover, er sammenhold, mener han.

»Kulturministerens lemfældige omgang med bibliotekspengene fortsætter, og selv om han denne gang måske vil tilgodese de skønlitterære forfattere, så er vi ikke sikret på længere sigt. Måske bliver det vores tur næste gang«, siger Georg Metz.

Der er ikke udsendt nogen officiel meddelelse om, hvem der bliver Georg Metz' afløser, men forlydender peger på Peter Legård Nielsen, som tidligere har været formand for foreningen. Det har ikke været muligt at træffe ham for en kommentar.