Det er kun få måneder siden, at Jens Christian Grøndahls roman 'Tavshed i oktober' fra 1996 udkom på amerikansk. Men anmeldere og boghandlere har taget så godt imod bogen, at Jens Christian Grøndahl nu oplever, hvad de fleste ikkeamerikanske forfattere må nøjes med at drømme om. Danskeren er slået igennem på det store amerikanske marked. Nordamerikas største boghandlerkæde Barnes & Nobles lancerer 'Tavshed i oktober' som en af sæsonens væsentligste nyheder. Ud af 250 nominerede romaner har bibliotekerne i USA peget på 20, som er 'books of the year 2001'. Jens Christian Grøndahls er en af dem. »Det er stort, det her. Rigtig stort. Det sker meget sjældent, at danske bøger slår an i USA. Allerede i begyndelsen af februar var 'Tavshed i oktober' blevet solgt i 11.000 eksemplarer i USA. Det er mange på meget kort tid, og man skal huske på, at det er i Nordamerika, som det er i Danmark: Mange bøger sælges kun i et eller få tusind eksemplarer«, siger Karsten Nielsen, redaktør på Grøndahls forlag Rosinante. Kulturattaché Irene Krarup fra det danske generalkonsulat i New York betegner Grøndahls gennembrud som betydeligt: »Det amerikanske bogmarked er stort, men også ekstremt kræsent, og hvad der er hændt for 'Tavshed i oktober' på bare tre måneder, er ganske usædvanligt for en hidtil ukendt europæisk forfatter«. »A must read« Washington Post skrev bl.a. om 'Tavshed i oktober': »På trods af romanens dystre undertoner besidder Grøndahl en skøn underspillet humor«. I Los Angeles Times blev romanen kaldt »a must read«, og i den amerikanske bogbrancheavis PW Daily hed det bl.a.: »Hvad der gør denne roman så dybt tilfredsstillende, er, at den ikke tillader sin tekniske virtuositet at overskygge de intellektuelle hensigter«. Målt på salgstal mangler Jens Christian Grøndahl en hel del, før hans succes i udlandet er på niveau med Peter Høegs og Michael Larsens. Men »det begynder at rulle nu«, som Karsten Nielsen siger det om salget af 'Tavshed i oktober', der også er udkommet i alle de andre store boglande som Tyskland, Frankrig og England - foruden Sverige og Norge. Næste år udkommer Grøndahls 'Lucca' i USA. Herhjemme modtog 'Lucca' Boghandlernes Gyldne Laurbær i 1998. 'Tavshed i oktober' er solgt i 15.000 eksemplarer i Danmark.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.