Forfatteren til en ny bog om 'Rejseholdet' risikerer at blive meldt til politiet for at have brudt sin tavshedspligt, efter at han fik adgang til politiets arkiver. Rigspolitichef Torsten Hesselbjerg vil have undersøgt, hvad der er sket, og om forfatteren skal stilles til ansvar for at offentliggøre fortrolige oplysninger. »Vi kan ikke køre på fribillet i den her sag. Så hvis han har overtrådt vilkårene og brudt sin tavshedspligt, må han stå til ansvar for det«, siger rigspolitichefen. I bogen med titlen 'Sagen opklaret?' går den pensionerede vicekriminalkommissær Eigil V. Knudsen meget tæt på ofre og mistænkte gerningsmænd i en række drabs- og voldssager. Han var i 28 år ansat i Rigspolitiets Rejseafdeling - kaldet Rejseholdet. Han har fået adgang til det fortrolige arkiv og videregiver i bogen en lang række oplysninger derfra. Det er blandt andet politifotos af mordofre på drabsstedet og intime oplysninger om ofrene og deres pårørende. I bogen mistænkes flere personer, der nemt kan identificeres, for at være drabs- og voldtægtsmænd - selv om materialet aldrig har været stærkt nok til at sigte dem. Lederen af Rejseholdet, kriminalinspektør Per Kanding, har afleveret en redegørelse til rigspolitichefen om, hvordan og på hvilke betingelser den pensionerede politimand fik adgang til arkivet. »Derudfra vil jeg tage stilling til, hvad vi skal gøre, og om vi i givet fald skal melde ham til politiet. Jeg vil ikke sige, hvad konklusionen bliver, men blot at vi tager hånd om sagen, og i givet fald videregiver den til politiet«, siger Torsten Hesselbjerg. Juridisk undersøgelse Han er tilfreds med, at forlaget Gyldendal vil iværksætte en juridisk undersøgelse af indholdet i bogen, der står umiddelbart foran at skulle udkomme. »Det er rigtigt og godt, at Gyldendal vedkender sig sit ansvar og vil tage stilling til, om bogen skal udkomme på torsdag«, siger rigspolitichefen. Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis, oplyste til Politiken i går, at det juridiske tjek af bogens indhold var kikset på grund af en misforståelse. Forfatteren troede, at manuskriptet blev læst igennem af forlagets jurist, men det skete ikke. Det viser sig nu, at det også skyldes en fejl på forlaget, at billederne af drabsofrene er trykt, uden at ansigterne blev sløret. Forfatteren Eigil Knudsen siger, at forlaget fik billederne på cd-rom i to udgaver - med og uden maskering af ansigterne. »Selvfølgelig var det de billeder med maske, der skulle være brugt. Det kan enhver da sige sig selv. Der er sket en fejl inde på Gyldendal. Det kan jeg kun beklage«, siger Eigil Knudsen. Han ønsker i øvrigt ikke at udtale sig mere om bogen, før forlaget har besluttet sig for, hvad der skal ske. Direktør Johannes Riis siger, at han ikke kender de praktiske omstændigheder ved arbejdet med bogen. Han kan derfor ikke svare på, hvorfor Gyldendal valgte at trykke fotografierne uden sløring af ansigterne. Han vil i dag drøfte hele sagen med forlagets husjurist. Strafferetseksperten, professor Vagn Greve sagde til Politiken i går, at bogen indeholder så klare overtrædelser af straffelovens bestemmelser om æres- og fredskrænkelser samt om tavshedspligten for politifolk, at den bør stoppes, før den udkommer. Vagn Greve opfordrede anklagemyndigheden til at skride ind, så ingen når at blive krænket af bogen. Men statsadvokat Karsten Hjorth pegede på, at der i denne type sager kun foreligger en lovovertrædelse, hvis de berørte personer eller deres pårørende føler sig krænkede. Derfor vil han afvente en eventuel anmeldelse.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce





