Med hagesmæk og blenumse sætter småfolkene i vuggestuen Gravhunden sig til bords og nyder flere gange om dagen kokkehuemåltider. Bogstaveligt talt, for det er kokken Charlotte Nowak, der huserer i institutionens køkken og fremtryller alt fra en solid omgang boller i karry til eksotisk thaimad. Det allermeste begået af økologiske råvarer. »Børnene spiser de fleste af dagens måltider i vuggestuen, og derfor skal de have sund og lækker kvalitetsmad. De skal have en god start på livet«, siger hun, der har lagt 13 års køkkentjeneste på førende københavnske restauranter bag sig for at sysle med gryder og bageplader i vuggestuen. »Jeg har elsket at lave mad til voksne gæster alle årene, men det her er nok en af mine største udfordringer. Derfor er det også skønt at se - jeg skal altid lige ind og lure for at se, hvad børnene siger til maden - at de faktisk går om bord i det hele«, siger hun, der blev tændt på småbørnsmaden, da hun for halvandet år siden selv blev mor. »De fleste moderne forældre har aldrig set anden mad til mindre børn end den, man kan købe på glas eller i pose. Derfor begyndte jeg at interessere mig for, hvordan man laver god og velsmagende mad til små«. »Det er ikke så forskelligt fra mad til voksne«, siger hun, der også netop har udgivet en kogebogen 'Mam!' med hjemmegjort øllebrød og fiskefrikadeller. Både pædagoger og forældre er himmelhenrykte for ordningen. Det mærker både kokken i køkkenet, som netop har fået den ultimative ros af en mor, der stak hovedet indenfor til Charlotte Nowak. »Det er skønt, at min baby lugter af hvidløg en gang imellem«, sagde hun, og det er for mig en stor opbakning. Jeg laver al slags mad, og den skal smage af noget. Det sætter børnene pris på, og de spiser næsten, så jeg må beregne voksenportioner«, siger hun. Ifølge institutionsleder June Moser Kampmark er kokken en af de bedste investeringer i nyere tid, og faktisk er den højere løn ikke gået ud over hverken pædagogtimer eller legetøj til børnene. »Det lyder utroligt, men ekstraudgifterne har vi omtrent hentet ind ved, at vores kok køber meget bevidst ind. Selv om det stort set udelukkende er økologiske varer, har hun en viden og erfaring i at styre kostbudgettet, så vi har fået virkelig meget ekstra ved at bruge penge på en kokkeløn«, siger vuggestuelederen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
»Jeg skulle ikke have brugt det her billede«: Vanopslagh fortryder brug af nazifoto
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler





