Når vi taler om kunst og millioner, drejer det sig altid og priser og penge. Sådan er det ikke i tilfældet E. H. Gombrich. Her drejer det sig om bøger og læsere. Hans hovedværk 'Kunstens Historie' fra 1950 er blevet verdens mest læste historie om de skønne kunster, oversat til 19 sprog, solgt i mere end fem millioner eksemplarer alene i England, hvor den gamle kunsthistoriker udåndede tidligere på måneden. Han blev 92 år. I Danmark har Gyldendal til dato solgt over 50.000 eksemplarer af hans bog, hvis seneste reviderede udgave er fra 1997. Skal man prøve at forklare den kolossale udbredelse af et i grunden populærvidenskabeligt værk, tror jeg, at man gør det bedst ved at gengive nogle af Gombrichs på en gang vise og enkle udsagn. Han skræmmer ingen med fagvidenskabelige udredninger. Han skriver ikke om noget, som læseren ikke samtidig kan se, alene den illustrative tilrettelægning er et mesterværk af umærkelig pædagogik omkring kunstoplevelsens natur. Forudsætningen for at skabe og forstå billeder bygger på mønstre af visuel tænkning, den udspringer og næres af billedtraditioner, og sætter man sig ikke ind i de traditioner - med Gombrich ved hånden for eksempel - begrænses ens mulighed for at forstå og opleve den kunst, der bliver afgørende i den større sammenhæng.