Arven fra de ivrigt eksperimenterende sen-60'ere forvaltes og forvandles i disse år med stor energi. Taler man om litteratur og omegn, var og er Per Højholt en central skikkelse. Hans mesterlige og hæsblæsende langdigt 'Turbo' fra 1968 er et hovedværk i dansk poesi. Kort efter udgivelsen omsatte han - sammen med radioproduceren og lydtroldmanden Peter Kristiansen - bogen til en 'spacefiction', som blev sendt i DR og udgivet på lp. Digtet blev indlæst og bearbejdet i baglæns båndsløjfer og alskens lydeffekter, og resultatet var et stykke elektrificeret poesi, som må kaldes et pionerværk inden for en genre, som først i løbet af 1990'erne for alvor foldede sig ud: digtet som lydkunst. Genren er blevet udforsket af bl.a. digterne Morten Søndergaard og Christian Yde Frostholm og af digterkollektivet Øverste Kirurgiske.