Som seksårig blev den sønderjyske knægt Bjarne Steen Jensen irriteret over, at der i et katalog fra Rosenborg Slot ikke stod et ord om kronjuvelerne. Intet om deres historie, brug og karakteristika. Til gengæld blev hans interesse for alvor vakt for de mange formidable smykker i den kongelige samling, og nu har Bjarne Steen Jensen skrevet en bog om de ædle stene. 'Juvelerne i det danske kongehus' er titlen på den rigt illustrerede bog, som har været længe undervejs. De kongelige smykker er et svært tilgængeligt emne, for kongefamilien opfatter selv en stor del af samlingen som 'privat anliggende', og kongehusets arkiver, der kunne fortælle om smykkernes historie, står mildest talt heller ikke åbne for enhver. Alligevel har dronning Margrethe været behjælpelig ved bogens tilblivelse, det samme gælder prinsesse Elisabeth og hendes søskende, samtidig med at Bjarne Steen Jensen, der i dag er historiker og lektor på Grindsted Gymnasium, har kastet sig ud i et sandt detektivarbejde for at få beskrevet smykkerne, hvoraf mange er uvurderlige klenodier, så nøjagtigt som muligt. Han har ikke mindst hentet inspiration i portrætbilleder, i store fotosamlinger og i kataloger fra danske og udenlandske smykkeudstillinger. Derfor indeholder den nyudgivne bog også mange nye oplysninger, og den præsenterer smykker, der ikke er særligt kendte for offentligheden. Statens smykker Den kongelige smykkesamling består af tre dele. Der er kronjuvelerne på Rosenborg Slot, som er enestående i verden, fordi de både er museumsgenstande og samtidig fortsat bæres af dronningen ved særlige lejligheder. Samlingen blev i 1740'erne skabt af dronning Sophie Magdalene, Christian VI's hustru, der testamenterede sine personlige juveler til kronen - det vil i dag sige staten. Dronningen døde i 1771, og kronjuvelerne består fortrinsvis af fire store smykkesæt, der normalt ikke bæres uden for Danmarks grænser. De kosteligste smykker på Rosenborg er brillantsættet, smagradsættet, perlerubinsættet og rosenstensættet. En meget stor del af de øvrige juveler og andre smykker er samlet i Det Kgl. Danske Løsørefideikommis - en slags fond, der blev skabt af kong Frederik VIII og hans svensk-fødte hustru, dronning Lovisa. Dronningen, der var enebarn, var allerede før hun arvede sine umådeligt rige, hollandske bedsteforældre og sine svenske slægtninge rigt udstyret med kostbar pynt. Ved sit bryllup med den danske kronprins siges hun at have medbragt en smykkesamling, der dækkede et helt billardbord. Selv om hun efterlod hvert af sine otte børn rige smykkegaver, var Lovisa ikke særlig populær i slægten, som kaldte hende 'den klamme'. Men hun tilførte også kongehuset en kolossal mængde smykker - bl.a. de kendte rubin- og perlesæt. Med en fundats fra 1910 sørgede dronningen for, at denne eminente samling følger generationerne på den danske trone - Bjarne Steen Jensen kalder arrangementet 'en slags sær-arv' fra monark til monark. De private smykker Og så er der kongefamiliens private smykkesamling, som også er meget stor, og som hele tiden udvides med gaver og indkøb. »Det er ikke så meget smykkernes omsættelige værdi som deres historie, der gør dem uvurderlige«, siger Bjarne Steen Jensen, der har valgt at skrive sin bog, så den ikke henvender sig til juveleksperter, men til folk der gerne vil vide mere om den kongelige smykkesamling som en del af kunsthistorien på linie med f.eks. sølvtøj, klædedragter og porcelæn. Og så har han lagt vægt på samlingens stil, smag, mode og anvendelse, for en del af smykkerne er også ændret og moderniseret gennem tiderne. »Sammenlignet med andre europæiske kongehuses smykkesamlinger ligger den danske lunt i svinget, og så er det også vigtigt at påpege, at dronning Margrethe som ingen anden monark både benytter de gamle klenodier, og desuden gerne bærer helt moderne smykker. Denne stilbevidsthed tjerner hende virkelig til ære«, fastslår Bjaren Steen Jensen. Hans bog giver en introduktion til smykkekunstens historie, før garniturer, diademer, ørelokker, halssmykker, armbånd, brocher og andre kostbarheder ruller frem på stribe. Og forfatterens egen favorit ? »Det er klart dråbediademet, som er designet lige før år 1900 (og som i dag ejes af prinsesse Alexandra, red.). Diamanterne, der er slebet dråbeformede, hænger frit og lyner ved enhver bevægelse, hvilket gør smykket utroligt elegant«, siger Bjarne Steen Jensen, der nu satser på at få sit nye værk udgivet på engelske eller amerikanske forlag. Hans næste bogprojekt handler om diademer i de europæiske kongefamilier, og så er en stor udstilling på Chritiansborg Slot om den danske førstefamilies juveler også under forberedelse. Bjarne Steen Jensen: Juvelerne i det danske kongehus. Nyt Nordisk Forlag, 222 sider, ill. 399 kr.