Torsdag 9.45 Det er ikke et synsbedrag. Onsdagens messebesøg var 39.000, men det er en nedgang på 10 pct. Ikke sært at messens arrangører understreger, hvor vigtigt det er, at så mange som muligt kommer og ikke lader sig kyse. Den største fare for messen er måske, at folk finder ud af, at de ikke behøver at komme til Frankfurt 12.15 Terrorfrygten holder folk væk, mener arrangørerne, som derfor har øget sikkerheden og kontrollen. Siger de. Ved indgangen får alle taskerne rodet igennem. En mand fra det danske firma Bigini Reklame, der står for fællesstanden i hal 6, vil rulle en sækkevogn med syv papkasser til forlaget Munksgaard uden om køen. En vagt stopper ham. »Hvad har du i kasserne?«, spørger vagten. »Bøger - tror jeg«, siger manden fra Bigini. »Fint - kør bare igennem«, siger vagten uden at åbne så meget som en kasse. Prima kontrol. 12.58 Kø foran svenske Bonnier, der altid har telefonkontakt til Stockholm, når Nobelprisen uddeles. To kamerahold filmer en dame, der står med en mobiltelefon. »Endelig«, siger en svensker og går smilende bort, da V.S. Naipauls navn er nævnt. Men der er også skuffelse. Svenskerne håbede på Tranströmer. »Shit happens«, som Helen Sigeland fra Svenska Institutet udbryder. Jojo, hun synes, det er o.k., at give Nobelprisen til Naipaul. Han har jo været på listen i årevis. »Det virker næsten, som om de med Naipaul, og før det Grass og Saramago, er ved at rydde ud i rækkerne af navne, der har stået på listen i årevis. Naipaul burde have haft prisen for længst«, siger hun. 13.05 Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis, kan næsten ikke tro det. Hans første kontakt til Gyldendal i starten af 1970'erne handlede om, at han opfordrede forlaget til at udgive Naipaul. Siden kom han selv til at oversætte og udgive ham. Naipaul sælger ikke overvældende på dansk, og prisen ventes ikke at ændre på stort på det. »Naipaul har gjort sig uvenner med så mange, at jeg ikke troede, han nogensinde ville få Nobelprisen. Men han er meget kosmopolitisk og virkelig skarp og nøgtern, og hans billeder af Afrika og Indien har været meget skarpe«. »Derudover har han tilladt sig at være kritisk over for både den tredje verden og den muslimske verden. Man kan være uenig med ham, men man kan ikke diskutere, om han er en af de største forfattere i det 20. århundrede«, siger Riis. 13.20 Torben Madsen, direktør på Samleren, kan næsten ikke holde det ud. Naipaul! Han nævnte ham selv et par dage tidligere, men tilføjede da i samme åndedrag, at han aldrig ville få prisen, fordi han er for radikalt højreorienteret, for nu at sige det pænt. »Det er da en god forfatter, der får Nobelprisen, men hans menneskesyn er så kulhamrende sort. Ifølge Naipaul er alle folk jo grimme, dumme og uæstetiske, ligesom popmusik for ham er helvede på jord«. »Selvfølgelig er han en stor forfatter, og jeg læste ham også som ung, men i dag orker jeg næsten ikke at blive konfronteret med hans misantropi«, siger Madsen.13.30 »Jaja, det er meget godt«, siger Centrums chef Lisbeth Møller-Madsen, »men er der nogen, der har spurgt Naipaul, om han overhovedet vil have prisen. Og hvem ved, om han overhovedet har tænkt sig at dukke op i Stockholm for at modtage den?«. Der kommer formentlig aldrig en Nobelpris til Michael Pohly og Khalid Duran for deres nye bog om Osama bin Laden og den internationale terrorisme. Til gengæld får de og forlaget måske en pris for hurtigt arbejde. Ullstein-forlaget i Tyskland afsluttede redaktionen 24. september, og nu er den klar med farvebilleder af flyene, der drøner ind i World Trade Center, og af præsident Bush i det sekund, han får beskeden om terrorangrebet. 15.30 Møder Lindhardt & Ringhofs Hans Henrik Schwab, der aflyste sit afbud til messen og kørte hertil i tog. Han er stadig i sort. I jakkens revers lyser nu et lille 'stars and stripes'. Han har været i den amerikanske hal. Måske er frygten på retur.