Den unge romandebutant Jeff Matthews har et godt sprogøre, og han rammer sin generations virkelighed uhyggelig godt, mener anmelderne. Under overskriften 'Vold og humor på syre' kalder Jyllands-Posten 'Halality' for både en dyster vision om et multietnisk Danmark og en absurd-humoristisk farce. »Jeff Matthews' debutroman 'Halality' ligner ikke noget, man før har set - det skulle da lige være en film af Quentin Tarantino. Den 27-årige debutant, der er halvt australier og halvt dansker, udtalte for nylig i et interview, at han med sin bog har sat sig for at skrive en samtidsroman, som også de unge gider at læse. Det, tror jeg godt, jeg allerede nu tør sige, er lykkedes ham«. » det er Matthews' evne til at kombinere et næsten filmisk udtryk med romanformens muligheder for frit at bevæge sig mellem såvel genrer som bevidsthedslag, der gør 'Halality' til noget helt særligt. Til et både nyskabende og overbevisende bud på en samtidsroman, som med garanti også vil blive læst af de unge«, skriver Solveig Gade i Jyllands-Posten. I B.T. skriver Aino Skjellerup: »Sproget er vildt, skarpt og direkte, og historien er svær at komme i nærkontakt med. Mest af alt har man lyst til at lukke både øre og øjne for den virkelighed, der findes så rigeligt af i politirapporter og formiddagsaviser«. B.T.s anmelder synes dog, at »debutanten er et forfriskende bekendtskab«. »Hans direkte diagnose og gengivelse af en generations sprog og hverdag rammer bekymrende præcist. Alligevel bliver livet i overhalingsbanen med hovedet under armen en anelse trættende at følge undervejs. Personerne er for karikerede og uden nuancer. Når romanen alligevel rammer et så aktuelt emne kan man kun håbe, at forfatteren fremover tør satse endnu mere liv i fremstillingen af en medieliderlig og multietnisk generation«. Romanen bliver ikke anmeldt på udgivelsesdagen i Kristeligt Dagblad eller Information. Berlingske Tidende udkommer ikke i dag. Ekstra Bladet anmelder ikke bogen, men nøjes med at interviewe forfatteren.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham og sagde: »Husk, ikke sige noget til nogen om, hvad der foregår herhjemme«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce





