Indtil for få år siden var det småt med danske bøger om verdens vigtigste cykelløb, Tour de France. I 1999 redigerede Ib Skovgaard bogen 'Lige ud ad landevejen'om professionel cykelsport, herunder den franske klassiker, men at læsehungrende, danske cykelentusiaster i dag kan vælge blandt en række bøger om rytterne og deres pinsler gennem tre uger på de franske landeveje, skyldes alene én mand. Han sidder i dag i ledsagevognen for cykelholdet CSC-Tiscali. Navnet er Bjarne Riis, og det var hans forvandling fra anonym hjælperytter til stjerne i det store Tour de France-cirkus, der satte gang i bøgerne om moderne cykelsport. Forfatteren og tv-kommentatoren Jørgen Leth lagde - man fristes til at sige majestætisk - stort ud med 'Den gule trøje i de høje bjerge'i 1995. Heri skildrer Leth det mytologiske løbs mange store skikkelser og præstationer. Det er en personlig beretning om løbet over 25 år udgivet af Gyldendal. Samme år udsendte journalisten Lasse Ellegaard bogen 'Verdens vigtigste cykelløb' på Informations Forlag, og tv-kommentatoren Jørn Mader udgav på Hans Reitzels Forlag bogen om ham, der var årsag til den danske Tour-feber - 'Ørnen fra Herning' hed bogen. Året efter, i 1996, blev Tour de France beskrevet i mere akademiske vendinger. Der var tale om en dansk oversættelse af Roland Barthes bog 'Mytologier', som udkom i Gyldendals serie Moderne Tænkere. Heri har franskmanden Barthes et længere essay om netop Tour de France. 1996-udgaven af løbet skildrede Lasse Ellegaard i bogen 'På den store klinge' på Informations Forlag. Henrik Jul Hansen kommer heller ikke uden om Tour de France i sin meget roste bog 'Smertensmestre', forlaget Centrum, fra 1997. Egentlig er bogen et dobbeltportræt af Bjarne Riis og Rolf Sørensen, men bogen er lige så meget en indføring i cykelsportens univers, set med danske briller. Henrik Jul Hansen var samme år en del af Tour de France-karavanen, og han udgav efterfølgende bogen 'Man kan ikke gemme sig på et bjerg'. 1999-udgaven af den franske cykelklassiker beskrev Henrik Jul Hansen i bogen 'Man brænder da hekse'. Ligesom 1997-bogen udkom også denne på Informations Forlag. Nyeste bog om cykelsporten på dansk handler - naturligvis - om amerikaneren Lance Armstrong, som tirsdag eftermiddag indtog Alpe d'Huez i årets Tour og måske her lagde grunden til, at han for tredje gang kan vinde løbet. Armstrongs selvbiografi 'Det handler ikke om cyklen' udkom på Borgens Forlag. Gennem årene er der også udkommet en række mindre bøger om Tour de France.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce





