Keed af Verden, og kier ad Himmelen (Uddrag) Far, Verden, far vel, Jeg keedis nu længer at være din Træl, De Byrder, som du mig har bylted oppaa, Dem hvister jeg fra mig og vil dem forsmaa, Jeg river mig løss, og jeg keedis nu ved Forfængelighed, Forfængelighed. Hvad er det dog alt Som Verden opsminker med fauer Gestalt? Det er jo kun Skygger og skinnende Glar, Det er jo kun Bobler og skrattende Kar, Det er jo kun Ise-skrog, Skarn og Fortred, Forfængelighed, Forfængelighed. Hvad er mine Aar, Som smugende svinder og snigende gaar? Hvad er min Bekymring? mit Tanke-fuld Sind? Min Sorrig? min Glæde? mit Hovedis Spind? Hvad er mit Arbeyde? min Møye? min Sved? Forfængelighed, Forfængelighed. O Riigdom og Guld, Du Jorderiigs Afgud i skinnende Muld, Du est dog af Verdens bedragelig Ting, Som voxer, aftager og vexlis omkring, Du est dog, i høyeste Mercke og Meed, Forfængelighed, Forfængelighed. Ach, Ære, hvad er? Hvad er dine Kroner og Krandse du bær? Misundelse sidder dig altjd paa Ryg, Du hemmelig stødis og sielden est tryg! Du ofte der snubler, hvor andre de gleed, Forfængelighed, Forfængelighed. Ach, Yndist og Gunst, Du hastig opførte og faldende Dunst, Du konstig opblæsere, hvegende Vind, Som tusind har Øyen og dog løber blind, Hvad est du naar mand dig ved Soolen hâr seed? Forfængelighed, Forfængelighed. Ach, Venskab og Troo, Som alt efter Lykken veedst Fløyet at snoo! Du smukke Bedragere, heldige Skalk, Som skuffer saa ofte i Drøfvelsens Kalk Du est, som og jeg af Forfarenhed veed, Forfængelighed, Forfængelighed. Ach, kiødelig Lyst, Som mangen med dødelig Læber hâr kyst, Dit fengende Tynder, din flyvende Gnist, Hâr mangen i ævige Luer henhvist, Din Skaal synis Hunning, men Drikken er Leed Forfængelighed, Forfængelighed. Note: 'Bylte oppaa': pålægge; 'hviste': kaste; 'Glar': glas; 'Ise-skrog': tynd is; 'smugende': i smug; 'Mercke og Meed': mål og med; 'Dunst': tåge; 'hvegende': ustadige; 'Fløyet': vejrhanen; 'snoo': dreje; 'Skalk': slyngel; 'Drøfvelse': bedrøvelse; 'Forfarenhed': erfaring; 'Tynder': let antændeligt materiale; 'Hunning': honning.

Digtet er fra 1681.