Digternes pinup-kalender

Julis pinup-digter Benjamin Kongstad. Foto: Ina Merete Schmidt
Julis pinup-digter Benjamin Kongstad. Foto: Ina Merete Schmidt
Lyt til artiklen

Unge danske digtere, som ellers går for at sky rampelyset, har vendt sig udad mod omverdenen og iklæder sig kitschet klædebon: de unge kunstnere udgiver en pinup-kalender. Hvad skal det nu til for? »Jamen, det var sådan en sommeridé. Folk har jo ikke så meget tøj på nu. Samtidig vil vi også vise en anden slags digtere end dem, man ser på bøgernes inderflapper«, forklarer redaktør Janus Kodal. Hvad skal kalenderen så vise? »Vi vil vise digterne som de almindelige mennesker, de er. Det er jo ikke fotomodeller, og de er måske heller ikke alle lige fotogene«, siger redaktøren. Hvorfor er det nødvendigt at smide tøjet for at sælge digte? »Vi vil lege med det kitschede, for alle udgiver en kalender. Før var det fængselsindsatte eller Tina Kjær, nu er det digtere, som vil være kitsch«, siger Janus Kodal. Er Tina Kjær kitsch!? »Jamen, det hele er kitsch i dag, også Tina Kjær, for det skal forestille en undertøjskalender, og det ved vi godt, at det ikke er«, forklarer Janus Kodal og understreger, at de unge digtere ikke vil smide alle kludene, men dække sig bag alt fra opskårne meloner, bananskørter og hvide kaniner. Kalenderen vil indtil videre kun blive offentliggjort på hjemmesiden www.thenews.dk, som Janus Kodal har sammen med Ina Merete Schmidt, men der er planer om en rigtig gammeldags fast kalender. Blandt digternavnene er Camille Blomst, Kristina Stoltz, Sune Hoffmeyer og Benjamin Kongsted (det er ham med melonen). På hjemmesiden kan man læse et væld af nyhedshistorier, som alle er løgn fra ende til anden. Men redaktøren garanterer for at pinup-digterne er rigtige nok. »Der er skidt og mindre skidt på vores hjemmeside«. Hvad er de der pinup-digtere så? »De er absolut det gode«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her