DR stopper bog om Clement Kjersgaard

Lyt til artiklen

Danmarks Radios forlag har besluttet alligevel ikke at udgive en planlagt bog om Clement Kjersgaard og hans talkshow 'Clement Direkte', der skulle være udkommet i efteråret. Ifølge bogens forfatter, journalist Silke Bock, er det Clement Kjersgaard selv, der har nedlagt veto mod bogens udgivelse. Men det afviser tv-værten. »Jeg blev kontaktet af DR i januar, som bad mig om at skrive en bog om, hvad der skete bag kulisserne i 'Clement Direkte'. Derfor har jeg været der under udsendelserne hver fredag. Men Clement Kjersgaard har nedlagt veto mod bogens udgivelse. Det er den besked, jeg har fået fra forlaget. Havde jeg på forhånd vidst, at han kunne det, havde jeg aldrig sagt ja til at skrive den«, siger Silke Bock.

Uklarhed Allerede et par måneder inde i forløbet afleverede Silke Bock et par kapitler af bogen til forlaget og fik med egne ord ikke andet at vide, end at det var »godt og velskrevet«. Sådan lød forlagets melding også, da resten af manuskriptet blev afleveret. Men ifølge Clement Kjersgaard er det bare ikke det rigtige, der står i den. »Det sjove og det centrale er, hvad tankerne bag programmet er, og hvad DR's og mit formål var med udsendelserne. Der har været uenigheder og konflikter om programmet, men de problemer, bogen beskriver, er ikke dem, vi synes, er de mest interessante. Vi har ikke været specifikke nok i, hvad vi forventede. Når man laver en officiel bag om programmet-bog og udgiver den på DR's forlag, vil vi gerne have, at teksten repræsenterer det, der er foregået. Vi synes, programmet er en begivenhed. Noget nyt og genrebrydende. Når det ikke er det, bogen fokuserer på, er det i høj grad vores egen skyld. Vi har ikke været klare nok på, hvad det var for en bog, vi ville lave«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her