I den vittige fremtidsfantasi 'Om Aartusinder' (1853) gør H.C. Andersen sig munter over den tanke, at amerikanerne engang vil komme »flyvende« for at se »Europa paa otte Dage«. Selv gav han sig bl.a. af simpel nødvendighed god tid på sine mange rejser, som han beskrev dels i sine romaner, dels i rejsebøger som f.eks. 'En Digters Bazar', 'I Sverrig' og 'Et Besøg i Portugal'. Men eventyrdigteren fra Odense rejste ikke improviseret eller pr. intuition. Før han rejste til Portugal i 1866, havde han læst sig igennem den foreliggende litteratur om landet på engelsk, tysk og fransk. Med en lille omskrivning af Andersen kunne man sige: At rejse er at læse. Det gælder ikke mindst i dag, hvor kun de færreste sætter ud på rejse - hvad enten det er en uge sydpå eller en jordomrejse på cykel - uden en praktisk rejseguide i bagagen. Politikens 'Turen går til ...' er en klassiker, der går i ét med det danske velfærdssamfunds masseturisme, der for alvor letter i 1960erne. 'Turen går til ...' - der næste år fylder 50 - fører kort fortalt den læsende turist gennem historie og geografi i lommeformat frem til de store seværdigheder, der får et par hjælpestokke med på vejen i form af stilhistorie (»et fornemt eksempel på rokoko-arkitektur«) og/eller lokale ord og udtryk man kan tage med hjem i munden. Alt er pr. definition såre godt - eller udeladt. Guidens mange illustrationer er fortrinsvis fotos af historiske monumenter, små oversigtskort og billeder af folkelivet som det ser ud uden turister i horisonten. De praktiske oplysninger er samlet på de gule sider bagest i bogen og er således adskilt fra selve oplevelsesdelen af turen. Det er et klart signal om, at 'Turen går til ...' er vokset op sammen med den pakkede charterferie til Shangri-La.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce