Hos vore naboer i Norge elsker de litterære fejder. Sidste år havde de en fejde, hvori de de unge forfattere blev kritiseret for at være enten nyreligiøse lemminger i fælles march mod gud, eller også var de helt uden samfundsengagement i en moderne verden præget af værditab og skrev kun om dig, mig og vi to hjemme i det nye elementkøkken-mikrokosmos. En hård kritiker af de unge var Bergen-kritikeren Ejvind Tjønneland, som efterlyste et samfundsengagement, og løsningen måtte efter hans mening findes i en moderniseret kulturradikalisme. Problemet var bare, at når man spurgte Tjønneland, hvad indholdet i sådan en oplakeret udgave af kulturradikalismen kunne være, så forsvandt hans blik ud over de norske fjelde. Han havde ingen anelse om det. Lidt af den samme fornemmelse har tilsyneladende siddet tilbage hos et par af ugens bogkritikere på dagbladene, da de havde gnavet sig igennem antologien 'Den kulturradikale udfordring', som Jørgen Knudsen både har redigeret og selv har været (meget rost) bidragyder til.