it takes courage to enjoy it
the hardcore and the gentle. (Björk) Vi lever i forandringernes land, en tid fuld af opbrud og ankomster. Denne kronik har hverken til hensigt at skræmme eller glorificere, blot at beskrive nogle tegn og tendenser, som er på færde i den senmoderne verden og med tiltagende selvfølgelighed infiltrerer dagliglivet og sætter vores gøren og laden i udfordrende relief. Kort fortalt handler det om gentænkninger af vores forhold til kønnet, kroppen og seksualiteten, og ligesom der for tiden går interessante spøgelser gennem sovekamrene, synes der også at være grundlag for en vis eftertænksomhed, når det gælder vores intime samværsformer og (svigtende?) evne til at drage ansvar og omsorg for os selv og hinanden. Lad os starte med det banale: Seksualiteten er ikke gjort med en anatomi alene - snarere har vi at gøre med en indviklet form for 'iscenesat biologi', som uafladeligt kommer i stand mellem mennesker, og hvis indhold og funktion varierer fra kultur til kultur, fra én historisk epoke til en anden. Hertil kommer, at seksualiteten ikke har nogen alder, men er en ressource, som i forskellig udformning hænger ved os, fra vi fødes, til vi dør: fra fosterets 'onanibevægelser' til småbarnets nysgerrige pilfingre, fra teenagerens sensible opdagelsesrejser til oldingens livskloge kærtegn. Sex er et evigt igangværende stofskifte, en tavs eller larmende dialog mellem individet og dets omverden, som langtfra begrænser sig til kønsorganer og orgasme, men i lige så høj grad knytter an til komplekse følelser som ømhed og nærvær, nysgerrighed, sanselighed og længsel. Et menneskes seksualitet er således ikke noget stumt fysiologisk apparat, men tværtimod en forankret del af vedkommendes samlede eksistentielle format - mangfoldig og modsætningsfyldt som livet.