Sommerfugle, smånymfer - samt møl, myrer og myg. For Deres bibliopat, der netop nu kæmper en ulige kamp mod allehånde insekter, der har angrebet hans bibliotek, efter at være blevet vækket af dvalen bag bøger, reoler og hemmelige skrin, er Vladimir Nabokov, der som bekendt også var lepidopterolog (ekspert i sommerfugle), en af de helt store forfattere. Romanen, der gjorde ham verdensberømt, er selvfølgelig 'Lolita' og når vi denne uge trækker beretningen om den både kultivererede og fordærvede, snedige og psykopatisk ærlige Humbert Humberts forkærlighed for forførende småpiger frem i lyset, er det på grund af sidste uges quiz - hvem er Dolores Haze? - og forrige uges foto af Henry Miller og Mogens Boisen i et køkken. Omtalte frøken Haze er nemlig ingen ringere end den små Lolita, genstanden for Humberts betændte begær, og det er ingen ringere end Mogens Boisen, sådan da, der først oversatte Nabokovs geniale roman til dansk. Vi citerer direkte fra Humberts hjerne og genitalier: »Jeg mindes visse øjeblikke, lad os kalde dem isbjerge i Paradis, da jeg efter at have mættet mig på hende, efter fabelagtige, afsindige anstrengelser, der efterlod mig slap og med fuldstændig tomhed i hjernen, tog hende i mine arme med en sidste, tavs stønnen i menneskelige ømhed (mens hendes hud glimtede i neonlyset, der fra motelmuren faldt ind gennem revnerne i persiennen, de sorte øjenvipper var matte og de alvorlige grå øjne mere tomme end nogensinde) og ømheden forstærkedes til skam og fortvivlelse og jeg klagede sagte i hendes varme hår og kærtegnede hende planløst og bad tavs om hendes velsignelse, og som kulmination på denne menneskelige, dødeligt forpinte uegennyttige ømhed (mens min sjæl virkelig dvælede om hendes nøgne krop og var parat til at angre), da svulmede straks igen på ironisk, forfærdelig måde begæret igen, og »åh nej« sagde Lolita så med et suk til himlen, og i næste øjeblik var ømheden og den blå tomhed knust, tilintetgjort«.