Hvis man er blandt dem, der mener, at det meste af denne verdens ondskab kan føres tilbage til forholdet mellem døtre og mødre, skal man ikke vente den store modsigelse i Marie Cardinals forfatterskab. Det bogstavelige blodspor, som løber gennem hendes hovedværk, 'Ord som forløser' (på dansk 1979), er sporet efter en jernhård moder, som opdrog sin datter på strengeste vis i kolonitidens Algeriet. Mange års psykoanalyse (hos en mandlig freudianer) fik løftet den midaldrende Marie ud af dyb depression og standset hendes permanente blødninger: Det var de forløsende ord, som på mange måder blev en kulmination på 1970ernes feministiske bekendelseslitteratur. Denne genre gav Marie Cardinal et kolossalt kvalitativt løft med sine stærkt personlige, men også bredt vedkommende og umærkeligt raffinerede bøger.