Ak ja, endnu en uge med betydeligt flere nye bøger, end man magter at læse. Som altid delte nyudgivelserne sig i tre grupper: Dem man bør læse, dem man vil læsé og dem man ikke orker at læse. Oversat, og i nævnte rækkefølge, 'Den danske elite', det seneste bind i den evigt igangværende magtudredning; 'Regnvejr', Klaus Rifbjergs tilbagevenden til sit fiktive spejlbillede Karl Asferg - denne gang på ferie i Malaga - og så Kirsten Hammanns roman/poetik »Bruger De ord i kaffen?«, forsynet med hele to forsider, der efter anmeldelserne at dømme omkransede et beskedent indhold. Lad os begynde med det alvorlige, 'Den danske elite'. Allerede den højstemte titel anslår sagens alvor. Nu skal vi finde ud af, hvem der sidder på flæsket, sådan rent magtmæssigt, i vort lille, tidligere så homogene, dronningerige. Minsandten om ikke det viser sig, at magtens mænd er lige præcis mænd, særligt de midaldrende af slagsen og gerne med en længerevarende uddannelse og domicil nord for København. Og her gik man ellers i formørket uvidenhed og troede, at det var yngre kortuddannede kvinder i Nordvestegnen, der bestemte. Men nej, det var whiskybæltets mandfolk, der gik af med prisen. Det forudsigelige resultat fik flere anmeldere til at bemærke, at rapportens tre forfattere - Peter Munk Christiansen, Birgit Møller og Lise Togeby - måske med fordel kunne have overvejet at lægge ambitionsniveauet for den længe ventede rapport en anelsen højere.