Nåda, nu er der bøger på bordet. Aktualiteten byder på alle genrer, jeg nævner i flæng Klaus Høecks tommetykke digtbog 'In nomine', Jes Stein Pedersens essaysamling 'Med forbehold for isbjerge', amerikanske Eve Enslers teatertekst 'Vaginamonologer' og bind 2 af 'Kvindebiografisk leksikon' (som står anmeldt på forsiden af nærværende sektion, mens De finder Høeck på side 7). At anmelde sådan noget som 'Kvindebiografisk leksikon' fra Karen Hannover til Ann-Sofi Norin er nogenlunde lige så umuligt som at anmelde Kunstnernes Efterårsudstilling fra a til z eller for den sags skyld alle ugens boganmeldelser fra Jyllands-Posten til Kristeligt Dagblad. Hvor skal man begynde, og hvor skal man ende? Man må nøjes med at slå ned som en anden meteor. I Information slog man onsdag op på en markant anmeldelse af 'Kvindebiografiske leksikon'. Bladets kronikredaktør, Marie-Louise Kjølbye, synes syntetisk sagt, at det i sine valg og fravalg afspejler »en verden af i går - det vil sige (...) 1970ernes politiske virkelighed«. Hun spørger »oprigtigt hvor i alverden redaktørerne var, da verden blev forandret? Da muren faldt og den kolde krig blev til hed debat om ugerninger, medløberi og dumhed uanset ideologisk festtøj? Da feminismen blev til backlash? Da det knivskarpe kulturradikale skel mellem fin og folkelig kultur blev udvisket?«. Her må det nok præciseres, at kronikredaktøren ikke anmelder sin egen avis, og at de redaktører, der tilspørges, ikke redigerer Information. Og hvorfor ikke også trampe i det og foreslå et svar på, hvor 1970ernes politiske virkelighed har søgt tilflugt, mens »verden blev forandret«? Ikke sandt: tampen brænder da vist på redaktør Kjølbyes redaktion.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce