En fantasybølge har ramt den internationale børne- og ungdomslitteratur. Bølgens omfang blev for alvor tydelig på den store børnebogsmesse i Bologna. Den pludselige interesse for fantasylitteratur kommer også danske forfattere til gode, bl.a. Lene Kaaberbøls fire bind store Skammerserie. På den netop afsluttede messe stod det klart, at forlag verden over i øjeblikket er på udkig efter - eller forsøger at sælge - litteratur med et overnaturligt eller fantastisk indhold. Årsagen skal naturligvis findes i de 60 millioner eksemplarer, det er lykkedes den britiske forfatter Joanne K. Rowling at sælge af bøgerne om den unge troldmandslærling Harry Potter. »Bølgen dør nok ud, så skal man udgive fantasybøger, skal det sikkert være nu«, siger den litterære agent Virginia Alle Jensen, som i Bologna har haft møder med forlag fra det meste af verden. Hun kan dog også levere eksemplet på, at de internationale forlag har øjnene åbne for andet end fantasy, eftersom det amerikanske forlag Farrar, Strauss & Giroux har købt Bodil Bredsdorffs meget roste firebindsværk om 'Børnene i Kragevig'. Ældre fantasy Lige nu er interessen for fantasy dog så stor, at der faktisk også er interesse for ældre udgivelser i genren. Eksempelvis har der under Bolognamessen været interesse for Bjarne Reuters udgivelse 'Shamran' fra 1985, og lederen af Gyldendals børne- og ungdomsafdeling Flemming Møldrup kan også se, at interessen for Harry Potter smitter af på forlagets tidligere udgivelser i fantasygenren. Noget tyder f.eks. på, at Tolkiens storværk 'Ringenes herre' står foran en renæssance, hvilket både skyldes Potterbøgerne og de kommende filmatiseringer af Tolkiens bøger. »Vi har købt to fantasyudgivelser. Den ene er irske Eoin Colters romanserie 'Artemis', som er solgt til en lang række lande. Den anden er svenske Niklas Krog«, fortæller redaktør Per Kølle fra forlaget Sesam. Krog har bl.a. udgivet 'En hærskares sjæl'. Ifølge Flemming Møldrup fra Gyldendal sker der nu det samme med Potterbøgerne, som der skete i kølvandet på Jostein Gaarders 'Sofies verden'. En lang række forlag verden over vil forsøge at lancere bøger som noget, der er mindst lige så godt eller i hvert fald ligner Potterbøgerne lidt, så de kan komme med i slipstrømmen på Rowlingbøgernes utrolige popularitet. »Vi er da også selv parat til at købe noget, hvis det ellers er godt nok«, siger Flemming Møldrup.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Ud af 925.599 stemmer adskiller blot 43 nu de to kandidater
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.