Aktuelt så torsdag sin skæbne i øjnene: Bladet skal lukkes, for LO vil ikke mere. Samme dag skrev bladet blandt meget andet, at »...ud over at være blevet godt underholdt er man også blevet klogere på historien og spørgsmålet om, hvem der ejer den«. Ordene gjaldt Leif Davidsens ny roman, 'De gode søstre'. Aktuelts anmelder, Tom Ekeroth, synes, at den er »en suveræn blanding af dybde og underholdning, der rammer lige i midten af det, der lidt firkantet kan kaldes den nære danske fortid«. Og vi understreger stadig, at ordene ikke gælder bladet selv. Davidsens thriller om den danske universitetslektor Teddy, som under NATOs bombardement på Balkan i foråret 1999 får rullet sin og landets fortid op, mødes med både begejstrede og kritiske ord af torsdagens anmeldere. Politikens Bo Tao Michaëlis anser bogens første 100 sider for at være »fremragende, ja noget af det bedste han overhovedet har skrevet«, men han er forbeholden over for et element af stokroseidyl: »Davidsen citerer selv Greenes ord fra romanen 'Skrækkens mysterium' om, at livet ligner en thriller, men selv slår han nu og da dennes dæmoniske ukrudt ned med småborgerlighedens le«. Kristeligt Dagblads Mie Petersen er udelt begejstret og skriver bl.a., at »For den generation, der - som undertegnede - var ung, da den venstrefløj, som Leif Davidsen beskriver, fyldte meget, er det svært, næsten umuligt, at undgå at blive lige så optaget af nutidshistorieskrivningen som af selve thriller-plottet. Tak for det, og tak for den humor og ironi over for den venstrefløj, der fedtede rundt i demonstrationer og fri kærlighed«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
-
Rockens førstedame var en stærk pioner - nu kæmper hun mod præsident Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Klumme af Anders Jerichow
INTERNATIONAL KOMMENTAR
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch





