Lystvandring i Diamanten 2. Jeg kommer hertil i aftagende Maaneskin, og kunde ikke videre af forfrosninger i Fødderne, og af Mørket«. Ordene er, ligesom de berømte ord, der udgør denne klummes overskrift, skrevet med frosne fingre, som knap har haft kraft til at føre blyanten over papiret, og det er en ganske særlig oplevelse at læse dem direkte fra den bog, de blev skrevet i for 93 år siden. Vi befinder os i Det Kongelige Bibliotek, og bogen, Deres klummebestyrer har fået Jesper Düring Jørgensen til at vise sig, må være et af bibliotekets mest bevægende dokumenter. Glem de sjældne inkunabler, de rigt udsmykkede og smukt indbundne bøger med sider af pergament, og hvad det store bibliotek ellers gemmer på. Jørgen Brønlunds lille sorte dagbog fra Danmark-Ekspeditionen, hvori han bruger datidsformen 'omkom' om sig selv, da han nedfælder oplysningerne om sit eget, ekspeditionsleder Mylius-Erichsens og N.P. Høeg Hagens endeligt på isen, er et dybt rørende vidnesbyrd fra et menneske i den yderste nød. Vi har tidligere nævnt bogen i forbindelse med en omtale af maleren Aage Bertelsen, som også var med på danmarksekspeditionen, og det er et længe næret ønske om at få lov at se bogen i virkeligheden, der er gået i opfyldelse for Deres bibliopat. Dagbogen, der bortset fra dødsbudskabet, er skrevet på grønlandsk blev fundet af eftersøgningsholdets J.P. Koch og Tobias Gabrielsen 19. marts 1908 i den lille klippehule, som Brønlund havde lagt sig til at dø i med sin ladte bøsse på brystet. Det kortfattede dødsbudskab er blevet endevendt af utallige personer, som har søgt svar på nogle af ubesvarede spørgsmål, der omgærder de tre omkomnes sidste færd og død. Brønlundnotatet er blevet en mytisk meddelelse af den slags, man håber rummer en skjult nøgle, en hidtil uerkendt viden, der kan bidrage til at løse et mysterium. I dette tilfælde om nogle gæve mænds kamp mod naturen - og hinanden.