Selvom popsangeren 'Elisabeth' gennem sin lange karriere, der også har omfattet børnebøger, har prøvet lidt af hvert, må torsdag i denne uge have været en af de hårde dage. Modtagelsen af Elisabeth Gjerluff Nielsens debut som voksenforfatter var enslydende kølig i samtlige dagblade for nu at sige det sådan lidt forårsmildt. Men dagen efter, i går, kom så Weekendavisen med en anmeldelse af 'Isdronningen', som må have varmet hjemme i de Gjerluff Nielsenske stuer. Romanens drama udspiller sig mellem en ca. 40-årig kvinde og naboens 14-årige søn, som hun forelsker sig i. Det lyder jo både romantisk og forfriskende ualmindeligt, men det er ikke en romantik, de mange kvindelige anmeldere falder for. I Jyllands-Posten skriver Henriette Bacher Lind, at 'Isdronningen' er præget af stilforvirring og uigennemtænkte forløb. »Handlingen drukner gang på gang i uvedkommende detaljer og associationsstumper, der flagrer rundt uden mål og med«. I Information er Signe Lindskov Hansen skuffet over, at indholdet ikke står mål med omslagets fancy, sølvskinnende indpakning. Hun sammenligner med de gange man bruger ekstra smart indpakningspapir for at kompensere for en gaves undselighed. »Det ville ingen ende tage, hvis man skulle opremse alle usandsynlighederne og de fortælletekniske genveje og omveje, historien tager«. I Kristeligt Dagblad skriver Maria Søderkvist, at romanen burde være forblevet en ide og at romanens fortæller er et postulat. Sidsel Boye skriver næsten det samme i Aktuelt: »Overfladisk«, »præget af mange klicheer«, »i hvert fald mange voksne mennesker vil kede sig jammerligt over den«. Her i avisen får Lise Garsdal et enkelt sted i romanen øje på Elisabeths digteråre, men også hun omtaler 'Isdronningen' som en kliché, »der ikke rager os en ispind«. Efter så megen kvindelig kritiker-kritik er Elisabeth Møller Jensen i Berlingske Tidende medsøsterligt afdæmpet. Hun nøjes med et langt handlingsreferat og overlader det til læserne selv at fortolke sin udgangsreplik, der er den eneste, der rummer en slags vurdering: »Jeg under mig stadig over på hvilken kanal, jeg har set historien før?«. Inden vi langt om længe når frem til Weekendavisens anmeldelse, skal vi lige have med, at den eneste mandlige anmelder af 'Isdronningen', John Chr. Jørgensen i Ekstra Bladet, giver en ud af seks stjerner til romanens 'neo-realisme'. Jørgensen mener ikke, Elisabeth ejer fortælleteknik nok til at skabe psykologisk troværdighed, og kalder romanen et blindspor. Så blev det endelig fredag, og Weekendavisen, hvor Katinka Bruhns positive anmeldelse er at læse på forsiden udkom. Under overskriften 'Isdronningens kuvøseguf' kalder Bruhn 'Isdronningen' for en fin lille roman, der »humoristisk eller nøgternt, og undertiden med en nærmest Hanne-Vibeke Holst-agtig evne til trædsikre, sproglige iagttagelser henvender sig til den generation af kvinder fra midt i trediverne og opefter«, som forsøger at få familie- og karrierekabalen til at gå op. Hvor Jyllands-Postens anmelder noterer sig, at Elisabeths heftige hjerteslag ikke er nok, mener Weekendavisens anmelder helt åbenlyst det modsatte. I en anmeldelse, der ikke forholder sig til romanens litterære kvaliteter, men vægter dens kvinde- og familiepolitiske budskab, slutter Bruhn af med at kalde bogen »en kærligt fortalt beretning om prisen for at vælge fra«. Ser man på Weekendavisens øvrige indhold, kunne redaktionen have valgt at promovere Gideon Zlotniks bog 'De stakkels forældre', Knut Stålbergs 'Paris på de elskendes tid' om George Sand eller Lars Bonnevies anmeldelse af Villy Sørensens nyoversættelse af Franz Kafkas 'Slottet', men 'Isdronningen' løb altså med den flotte placering, som i hvert fald har gjort overtegnede nysgerrig efter selv at undersøge kalorieindholdet i Elisabeth Gjerluff Nielsens romandebut.