Firs danske og udenlandske forfattere har foreløbig fået deres egne forfattersider på Politikens bogsite. Her præsenteres de med en kort biografi, en bibliografi og links til andre sites, samt selvfølgelig alle de artikler, bogsitet rummer om de enkelte forfattere. Ovenfor ses Kirsten Thorups forfatterside, som man jo f.eks. kunne opsøge, hvis man var blevet inspireret af Thomas Bredsdorffs foredrag om 'Bonsai' i Politikens foredragssal forleden. Øverst findes en oversigt over de tre seneste Thorup-artikler og under den en række ikoner, som man kan klikke på. Hvis man f.eks. vil se, hvilke links, der hører til en forfatter, men ikke gider scrolle hele vejen gennem siden, vil et klik på ikonet flytte skærmbilledet ned til linksene. Forfattersiderne sorterer bogsitets tekster i anmeldelser, interview og artikler, således at man hurtigt kan danne sig et overblik, hvad enten man leder efter noget bestemt eller blot ønsker at lade sig inspirere. Man finder politiken.dk's forfattersider ved at klikke på 'Forfattere' i bogsitets venstremenu. Derved kommer man til en alfabetisk liste, som er delt i danske og udenlandske navne. Har den forfatter, man søger, ikke sin egen side på politiken.dk, er der fra oversigtssiden links til andre sites, der har gode forfattersider.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
For første gang siden 1988: Texas er demokratisk
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce