En tilsnigelse er det vel at kalde disse linjer for 'ugens bøger', så sandt som de drejer sig om en bog fra forrige uge. Men dels er det småt med danske nyudgivelser, mens udsalget fylder boghandlernes vinduer. Og dels er den belgiske nobelpriskandidat Hugo Claus' hovedværk, 'Belgiens sorg', måske tydeligere tematisk aktuelt her i landet i dag, end dengang romanen udkom på originalsproget i 1983. (Dvs. på nederlandsk, eller 'på flamsk' som de fleste af os sprogvidenskabeligt ukorrekt ville sige det - jfr. 'Fejl og fakta'- rubrikken her i avisen i onsdags). Dette aktuelle tema er: Vergangenheitsbewältigung, som det hedder syd for grænsen. Altså overvindelse af fortiden, især den fortid fra 1939 til 1945, som også 'Belgiens sorg' drejer sig om. Også et dansk tema netop nu, om end vi herhjemme for tiden har anbragt det i et helt specielt spejlkabinet, hvor koldkrig og verdenskrig, kommunisme og nazisme antager både faktiske og blot tilsyneladende ligheder i oscillerende polemiske belysninger, der ikke altid gør hver del lettere at skelne skarpt. Flere anmeldere så en parallel: »Måske er det dette aspekt, der kan bringe en 18 år gammel roman frem i Danmark netop nu. Fortiden er altid blakket, mere for nogle end andre«, skrev May Schack således her i Bøger om en roman i »Proust-længde og format« om menneskers »hykleri, korruption, manipulation og gennemgående nedrighed. Eller menneskelighed, for den findes også i dette sammensatte billede«.