Arthur Conan Doyle var en hædersmand. Ikke blot bragte han Sherlock Holmes ind i verden, som vi troede, vi kendte den, men han gjorde det med direkte hjælp fra et boghandlervindue. Det er jo, da Dr. Watson, forpint af sår og hjemløs i London efter tjenesten i Afghanistan, står og kigger på bøger i Strand, at han til alt held møder unge Stamford, som han kender fra hospitalet i Peshawur og som nu sætter ham i forbindelse med den »Herre der for Tiden eksperimenterer i det kemiske Laboratorium oppe i Hospitalet« (som der står i vor udgave fra 1906): Sherlock Holmes, der er lige så opsat på at finde en at dele lejlighed med som Dr. Watson. Resten er historie - og hvilken historie. Så gåsehudsgod var (og er) den, at læserne pure nægtede at acceptere det, da Doyle lod mesterdetektiven dø i Reischenback-vandfaldet efter kampen mod Dr. Moriarty, »Forbrydelsernes Napoleon, et Geni, en Filosof, den største abstrakte Tænker, jeg ved af at sige«, som Holmes selv omtaler sin dødsfjende. Doyle havde værsågod at genoplive opiumsmisbrugeren fra Baker Street 221 B, og minsandten om han ikke også i denne stund lader kærlighed til bøger spille en afgørende rolle: Sherlock vender tilbage i skikkelse af en 'poor bibliophile' med favnen fuld af bøger. Forklædningen er så god, at Dr. Watson, der endnu bærer sorg over vennens død, ikke genkender den genopstandne - som det fremgik af sidste uges quiz. Tak til Daniel Radtleff, der som mange andre, sendte os den præcise besvarelse: »Kære bibliopat, det anede mig nok, at du også er Sherlockianer. For det er jo den skinbarlige Sherlock Holmes, der i denne uges quiz optræder i historien 'The Adventure of the Empty House' fra Strand Magazine, oktober 1903«. Sagaen om Sherlock Holmes er en hyldest til den logiske metode, og Holmes geni i så henseende skygger vel i nogen grad for den enorme mangel på viden om stort og småt, som Doyle faktisk har udstyret ham med. Allerede i allerførste historie er Dr. Watson ved at falde ned af stolen, da det går op for ham, at Holmes end ikke er bekendt med den kopernikanske teori om solsystemet: »At et civiliseret Menneske i Slutningen af det nittende Aarhundrede kunde være uvidende om, at Jorden drejede sig om Solen, forekom mig at være saa urimeligt, at jeg næppe kunne tro det«. Men sagen er jo, at Holmes insisterer på kun at bruge den plads, der nu engang er på den indre harddisk, til det væsentlige. »Kun en Taabe slæber alt det Ros ind i den, som han træffer paa, saa at den Kundskab han kunne drage virkelig nytte af til sidst bliver trængt udenfor (...) Den betænksomme Haandværker er derimod meget nøjeregnende med, hvad han lægger ind i sit Arbejdsrum«. I Holmes tilfælde eksempelvis forskellene mellem 140 forskellige slags cigaraske. På listen 'Sherlock Holmes' Kundskaber og deres Begrænsning' bemærker Dr. Watson, at Holmes intet kendskab har til litteratur, astronomi og politik - med den tilføjelse, at hans kendskab til 'sensationel litteratur' er 'rig'. »Det synes, som om, han kender enhver Enkelthed af de Rædselsgerninger, der ere begaaede i den kendte Verden i det sidste Aarhundrede«. Doyles første epos om Holmes er 'En studie i rødt'. Udtrykket, som den forfængelige Holmes selv anvender, hentyder til, at han jo føler hans opdagervirksomhed, hans 'studier' er ren videnskab. En enkelt detektivisk læser, Birk Nielsen, »vil godt lige have at vide, hvor bageren i Nørregade (som vi nævnte i da vi introducerede Holmes-quizzen) ligger?«. Birk: Det var et hint til Baker Street sæføli , men du skal få en onsdagssnegl fra Baskerville Stræde alligevel. Quiz 13: Hvilken nobelprisbelønnet roman begynder således: »Hvad laver du her, min dreng? Ingenting. Hvorfor står du der så? Ikke for noget. Kan du læse? Jah. Hvor gammel er du? Lidt over ni år. Hvad vil du helst have, et stykke chokolade eller en bog? En bog. Det var flinkt«. Send straks svaret til vor klumme.