»Historien skal komme som en vildfaren hest og lægge sin bløde mule på forfatterens skulder«, sagde Anne Marie Løn, da hun i august udgav sin roman 'Kærlighedens rum'. I går var det ikke historien, men pressen, der kom tilbage til forfatteren, for i går var det forfatteren selv, der var historien. Anne Marie Løn blev valgt til årets modtager af Boghandlernes Gyldne Laurbær, og hun kan derfor også smykke sig med titlen 'årets forfatter' - i hvert fald indtil næste år ved denne tid. Anne Marie Løn, 53, er dyrlægedatter, og selv om hun er født på Samsø, kan man stadig høre, at hun er vokset op i Vendsyssel. Det kan man også finde tegn på i adskillige af hendes romaner. Hun er uddannet journalist, og udgav sin første bog helt tilbage i 1977, men der blev først - og sådan er det jo i pressen - for alvor lagt mærke til hende, da hun skrev en bog, hvor hun slog sin redaktør ihjel. Her må vi lige indsparke, at Løn altså ikke var ansat på nærværende papirprodukt, men på formiddagsavisen B.T. Men Løn selv fik i hvert fald noget ud af opholdet på B.T. Ud over ar på sjælen også stof til nogle gode historier. Bl.a. stoffet til bogen 'Fodretid', hvor hun beskrev en trængt landmands liv. Den bog sikrede Løns første gennembrud, som hun siden har befæstet med romanerne 'Prinsesserne' og 'Dværgenes Dans', der begge i udgangspunktet bygger på virkelige personers liv og blev solgt i kæmpeoplag, fordi de var gode historier. Men hør så lige, hvad Løn selv sagde i august, da hun udgav 'Kærlighedens rum', som er en historie om et fransk kærestepar, hvis skæbne det tilsyneladende er, at de aldrig rigtigt skal have hinanden: »I virkeligheden kan jeg ikke fordrage den gode historie«, sagde Løn. »Min drøm om en bog er slet ikke den store, udfoldede historie. Jeg har det ligesom Nuser i Radiserne, hvor han ordret siger: »Jeg holder af bøger om én person, og ham sker der ikke noget med«. Selv føler jeg, at jeg er tættest på mit potentiale i stille bøger som 'Sent bryllup', 'Villums veje' og nu 'Kærlighedens rum'«. I går fik hun Boghandlermedhjælpernes opbakning, da de uddelte 'De gyldne Laurbær' for romanen.