Der er noget i gære i den ellers sprængte danske forfatterstand, og måske er det nødvendigt, hvis den smalle litteratur skal være synlig i det offentlige rum. Det er ellers ikke enigheden i det litterære miljø, som springer i øjnene for tiden. Vi har tværtimod en situation, hvor forhandlingerne mellem forfatterne og forlæggerne om digitale rettigheder er brudt sammen, og hvor skønlitterære forfattere kæmper mod børne- og faglitterære om økonomiske rettigheder generelt. Sidstnævnte konflikt førte til opsplitningen af Dansk Forfatterforening i to foreninger i 1991 og har siden ført til en ændring af Biblioteksafgiften til de skønlitteræres fordel. Men for forfattere fra begge forfatterforeninger og litteraturformidlere som Dansk Litteratur Center (tidligere Dansk Litteratur-informationscenter) kredser drømmen dette forår om et litteraturhus i København. Et sted, der ligesom Filmhuset og Dansens Hus kunne komme til at huse administration og udstillingsvindue for litteraturen - ja, hele dejen uden om fyldet. Og efter tysk model måske mere end det: arbejdsrum til besøgende forfattere, diskussioner, møder - plads til at dejen selv kan hæve. I Tyskland har enhver stor og middelstor by med respekt for sig selv et litteraturhus. De er administreret og indrettet forskelligt, men fælles for dem er litteraturen, først og fremmest skønlitteraturen.