For forfatteren Morten Ramsland er der et før og et efter. For seks år siden fik han udgivet romanen ’Hundehoved’, og siden har hans verden ikke helt været den samme.
Før ’Hundehoved’ var der ikke mange, som havde hørt om ham. Men efter udgivelsen af romanen, som havde rod i hans egen families historie, ved alle, der bare læser bøger en gang imellem, hvem Morten Ramsland er. Ja, ikke bare det. Mange af dem har oven i købet læst eller købt en af hans bøger.






