Den chilenske digter Pablo Neruda fik Nobelprisen i litteratur i 1971, og mindre end to år senere døde han på grund af sygdom, netop som han skulle til at flygte fra landet, hvor hans gode ven Salvador Allende 12 dage tidligere var blevet sat fra magten ved et kup af general Pinochet. Sådan er historien om Pablo Nerudas død hidtil blevet fortalt, men en dommer har nu åbnet sagen om dødsfaldet igen.
Baggrunden er nye anklager om, at Pinochets regime i virkeligheden slog Neruda ihjel, fordi man var bange for, at han med base i Mexico ville stable en ny chilensk opposition på benene.Dødelig indsprøjtning Den britiske avis The Times fortæller, at de nye oplysninger kommer fra Nerudas mangeårige ven Manuel Araya.





