Der er to lyspunkter i den 52-årige plastikkirurg Jørn Eges tragikomiske erindringer ’For enhver pris’, netop udgivet på eget forlag.
Det ene er, da han redder en kvindelig cyklists liv, efter at hun bliver smadret af en højresvingende kæmpelastbil på Sankt Annæ Plads, og han styrter ned fra sin klinik i Toldbodgade (det var dengang, der var god gang i forretningen – nu har Ege både patientklager og en skattesag på halsen). Her er han helt i pagt med det lægeløfte, han tydeligvis er meget stolt af. Det andet lyspunkt, set fra læserens side, er hans udtrykte taknemlighed over for sin 11 år ældre første kæreste. Hun hjalp ham med at frigøre sig fra en dominerende far og begynde på drømmestudiet og blive læge. Den meget omtalte, navngivne kæreste ønsker ganske vist ifølge Ege ikke at blive forbundet med hans navn – så hans forsinkede anerkendelse er måske uønsket. Og sådan er det vist hele vejen igennem: der er en del namedropping i ’For enhver pris’ – og det er sjældent for det gode. Om det så er små konflikter i grundskolen, gør den nu voksne dreng regnskaberne op. En uelsket søn Men en ulykkelig barndom som uelsket søn kaster så lange skygger, at offeret (enten det nu er reelt eller indbildt) aldrig rigtig bliver voksen. Det er måske derfor, vi hører så meget om Eges fortrædeligheder i skolesystemet, hvor han må have været meget svær at holde af. Først da han blev sat i en gammeldags privatskole med korporlig afstraffelse, trivedes han. Meget sigende er beretningen om legekammeraten, fætter Hans, som fik bedre karakterer end Jørn og var dum og barnlig nok til at være stolt og glad, da Jørn Eges egen (mildt sagt uegnede) far roser ham, på bekostning af sønnen.
