Det er utroligt, så forskelligt vores dronning kan tage sig ud.
Og det skyldes ikke alene, at portrætterne af hende er blevet til gennem de seneste fire årtier, for fremadskridende alder er langtfra hele forklaringen. Så enten har hver af de i alt 25 kunstnere, der i tidens løb har portrætteret hende, taget sig betydelige friheder, eller også er vores regent lidt af en forvandlingskugle.








