Så blev det sommer. Den gamle motorcykel er fundet frem, og dens værste skavanker er ordnet: Det tog tre aftner med olie og fedt til albuerne. Det er en MZ Trophy Sport årgang 1968, der i England kaldes The Flying Banana på grund af benzintanken og forlygten, som på usædvanlig vis går ud i ét. Det visuelle indtryk af motorcyklen er helt tosset: Man sidder mere overskrævs på Trophy Sporten end på andre motorcykler - som på et raketrør eller på en ... flyvende banan. En af de første rigtige ture i år går gennem Dollerup Bakker, bag om og rundt om Hald Sø. Den gamle totaktsmotor snurrer med alle 250 cc, den grå sommeraftens fugtigklamme luft omslutter mig, jeg indsnuser landskabet og bølger af sted med bakkernes dyndinger. Wau! Jeg giver Trophy Sporten gas op ad bakke øst ud af Dollerup By, nogle få solstråler slipper ind over landskabet mod sydvest gennem et hul i skydækket, og vejen strækker sig let opad foran mig. Her går fornemmelsen af den rullende motorcykel, af vind og vejr og af landskabet sammen i én oplevelse. Jeg gyser af fryd. Sådan er det at køre på motorcykel! Vinden i ansigtet, den kontrollerede tyngdekraft i de rullende hjuls gyro, motorens knurren mellem benene, landevejens vuggende bevægelse gennem landskabet og landskabernes langsomme eller hurtige skiften. Fornemmelsen ved at køre på motorcykel er unik. Den lader sig kun dårligt genkalde i erindringen, og forsøg på at beskrive den bliver oftest flade som det papir, de skrives på.