Jeg lærte i skolen, at Esrum Sø er Danmarks næststørste. Andet vidste jeg ikke om den indtil for nogle uger siden, da jeg arbejdede mig igennem næsten 600 sider om Esrum Sø. Så nu ved jeg alt om den, også meget mere end nødvendigt.
Sådan er det med stort set alle fagbøger om såkaldt smalle emner – ikke mindst bøger af lokalt tilsnit. Hvis ikke man bor eller har boet i området eller har en anden tilknytning, kan det være lige meget. Esrum Sø er en by i Rusland for en sønderjyde!
Men pligten kaldte, og det er jeg glad for. For tænk, nu ved jeg, at det berømte Fredensborg Slot ligger kun et stenkast fra Esrum Sø; at de kongelige frederiksborgheste har græsset ved søen i 300 år; og at den huser Danmarks måske største bestand af dansemyg – på bare én nat i maj kan 5 milliarder af de harmløse insekter forlade søen og derefter danne så store sværme, at man engang troede, der var ildebrand, og alarmerede brandvæsenet.
Gigantisk
Jeg ved desværre også, at en af Danmarks største forureningsskandaler ligger ved bredden af Esrum Sø. At virksomheden Collstrup imprægnerede træ med det meget giftige stof arsen frem til 1976 og efterlod et område, hvor jorden og diverse vandbassiner stadig er voldsomt forurenet.
Man har beregnet, at det vil koste 250 millioner kroner at rydde op, hvilket gør Collstrup-grunden til den dyreste grund i Danmark at oprense. Det er ikke sket endnu, for man kan ikke finde ud af, hvem der skal betale. Collstrup skal i hvert fald ikke!
LÆS OGSÅ
Og sådan er der så meget. Esrum Sø og omegn er bestemt en studie værd, og det har forfatteren (og fotografen, layouteren og udgiveren) Niels Richter-Friis bevist til overflod med et gigantisk værk, hvor alt-alt-alt, der på en eller anden måde har en eller anden tilknytning til søen og dens omgivelser, er omhyggeligt og detaljeret beskrevet og illustreret.
En pæn del er alment stof, man kan finde alle andre steder også (fugle, planter, fisk). En anden del er lokalt stof af almen interesse som de eksempler, der er nævnt ovenfor. Og en tredje, men omfattende del er lokalt stof, der kun har lokal interesse.
Sjov viden
Til det sidste hører et afsnit om ’Sørup og vaskerierne’. Først sprang jeg det over, men på grund af et smukt maleri kom jeg alligevel til at læse om dengang midt i 1800-tallet, da den tids iværksættere fandt ud af, at vandet i Esrum Sø var usædvanlig rent og velegnet til vask.
Tegneren Fritz Jürgensen var endda på sommerophold og skrev hjem, at »mine skjorter bliver hvidere end alle andres«.
Om hans udsagn har været brugt i en reklame vides ikke, men da det gik bedst, var der 20 vaskerier med 100 beskæftigede i den lille landsby, og man hentede vasketøj i institutioner og velhavende familier i København, Hillerød og Helsingør. Godt gået og sjovt at vide!
Det er Ole Brasens fortjeneste, at denne historie er så veldokumenteret. Han malede den! Var fast sommergæst i en årrække og lavede mange billeder fra søen – især vaskepigerne. De er af høj kvalitet og omsættes stadig på auktioner – til beløb i 100.000-kroners klassen.
Skipperhuset
Den bedste historie er dog den om Skipperhuset. Et stateligt hus med usædvanlige dimensioner; meget højt og med en 6 meter bred port, der åbner ud mod vandet, fordi huset er bygget som et bådehus, man kunne sejle ind i.
Og hvilken båd! Det var Frederik IV, der lod den bygge i 1725 på Holmen. Et fladbundet skib (eller en pram, som Holmens chef kaldte det), 15 meter lang, to master, masser af flag og vimpler, små kanoner og en overdækket glaskahyt. Desuden plads til 8 roere, når der var vindstille eller pludselig storm.
LÆS OGSÅ
Derfor blev Skipperhuset bygget så højt. Der skulle være plads til, at kongens elskede lystyacht kunne sejle helt ind for fulde sejl! Flot har det set ud, og man forstår, at noget så kongeligt aldrig blev glemt.
