Det er jo ikke unormalt inden for kunstens verden, at kreative satsninger er så spektakulært kiksede, at selvmålene i en vis forstand bliver interessante. Det er sjældnere inden for faglitteraturens lineære verden. Men ’Taxiøkonomi’ er et sådant spektakulært selvmål. Det litterære forsøg mislykkes i så fuldstændig enestående et omfang, at bogens fiasko forbliver stilistisk opsigtsvækkende. Bogen er unikt kedelig. Et enestående spild af tid, hvor man vender siderne og konstant må spørge sig selv, om det kan blive værre. Og det bliver det konstant. En ørkenvandring renset for oaser. Det snævre perspektiv For at starte med begyndelsen. Bogen er skrevet af de overordentlig tænksomme økonomer Michael Møller og Niels Chr. Nielsen, der altid bør få en læser til at læne sig frem i stolen. Møller og Nielsen har formentlig over et par flasker bourgogne fået den potentielt kreative idé at skrive en bog om samfundsøkonomi ud fra Georg Brandes-princippet, der kort fortalt består i at fokusere snævert. Brandes begyndte på et tidspunkt at interessere sig for den engelske premierminister Disraeli. Han læste først bøger af Disraeli, siden bøger om ham og derefter om hans samarbejdspartnere, hans modstandere – og voila: Brandes endte med det snævre perspektiv som udgangspunkt at være en betydelig kender af engelske politiske forhold i det 19. århundrede.
LÆS OGSÅ Ny debatbog er tæt på at være fremragende
Et sundt princip. Man begynder ikke med horisonten. Man begynder med en enkelt genstand. Det kræver så – må vi retfærdigvis tilføje – at genstanden er blot tilnærmelsesvis lige så interessant som Disraeli, der som bekendt var den første engelske premierminister af jødisk afstamning og tillige en fremragende forfatter.
Og her starter ørkenvandringen for d’herrer Møller og Nielsen. Bogens præmis er, at læseren ved at fordybe sig i taxiens økonomi – ja, helt bogstaveligt: takster, benzinkøb og chaufførens standardkontrakt – kan forstå den samlede samfundsøkonomi meget bedre. Ja, måske endda blive direkte interesseret i Møller og Nielsens omfangsrige nationaløkonomiske univers. Mentalt dehydreret Men hus forbi. Taxikørslens forretningsunivers er naturligvis lige så kedeligt, som det lyder.
