Ungdommen zapper ivrigt rundt på nettet i jagten på det bedste tilbud, og de færreste binder sig til faste forbrugsmønstre som dem, der danner grundlaget for de danske bogklubber.
Det kan være årsagen til, at kun 3 procent af de 18-29-årige oplyser, at de foretog deres seneste bogkøb via en bogklub, imens tre gange så mange mellem 50 og 59 år oplyser, at det var her, de sidst handlede bøger. Det viser en Megafonmåling foretaget for Politiken og TV 2.






