Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

VIGTIGSTE? Flere anser Mikhail Gorbatjov for at være det 20. århundredes vigtigste person. Men det kan diskuteres.
Foto: John D Mchugh/Arkivfoto

VIGTIGSTE? Flere anser Mikhail Gorbatjov for at være det 20. århundredes vigtigste person. Men det kan diskuteres.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gorbatjov tager bladet fra munden i ny erindringsbog

I sine erindringer fortæller Gorbatjov åbenhjertigt om sine sejre og nederlag og tegner grumme portrætter af både den gamle og den nye ledelse.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Manden med den venlige udstråling, når man så ham på tv.

Udstyret med noget, der lignede dele af et verdenskort som modermærke i panden. Havde man været overtroisk, kunne man have troet, at skæbnen havde mærket ham til den opgave, han skulle komme til at løse: at skabe nedrustning mellem de to stormagter og at nedbryde det totalitære system i Sovjetunionen.

Vi taler om Mikhail Sergejevitsj Gorbatjov, født 1931, den første sovjetleder med en udstråling af menneskelig varme og en almenmenneskelig horisont.

LÆS OGSÅ

Han har tidligere udsendt memoirer, der som bekendt er en mere formel genre, men nu har han skrevet erindringer, og også her er han usædvanlig.

Ganske vist er de ligesom alle politikererindringer beregnet på at fremhæve og legitimere hans egen indsats, men de rummer også selvkritik foruden en hvas kritik af systemet og de ledende politikere i »stagnationsperioden«s sidste år i 1970’erne og begyndelsen af 80’erne.

Desuden har han indflettet lange passager om sit samliv med hustruen Raisa, der var uddannet filosof, og hvis død i 1999 tilsyneladende var et hårdt slag for ham.

»Mærket af krigen«
Vi følger Gorbatjov fra hans barndom i en landsby i det nordlige Kaukasus (men stadig Rusland) nær byen Stavropol.

Som næsten alle andre i Sovjetunionen er familien fattig, men ikke blandt de allerfattigste, og hans to bedstefædre udsættes også for politisk forfølgelse under Stalins udrensninger, men bevarer dog livet.

Under krigen bliver regionen besat af tyskerne, og da de er drevet tilbage af Den Røde Hær, opstår der hungersnød.

Gorbatjov er 14 år, da krigen ender, et barn »mærket af krigen, og den satte sit præg på vores karakterer og på hele vores verdensopfattelse«.

Han er vant til at arbejde med jorden og arbejder en tid som mejetærskerfører.

I 1950 bliver han optaget på Moskvas Universitet – turen dertil er hans første togrejse – som han fem år senere forlader som uddannet jurist.

Allerede som teenager var Gorbatjov politisk aktiv ungkommunist i Komsomol, og i sin studietid melder han sig ind i moderpartiet, SUKP.

Sine motiver hertil gør han ikke rede for, men karrieremuligheder har sikkert været en vigtig faktor.

Tilfældigt eller ej fortæller han i samme passage, hvor han fortæller, at han har meldt sig ind i partiet, at straffefanger fra Gulag netop har bygget det fine universitet, han går på!

Umulig nytænkning
Fra da er det en historie om en karriere i partiets tjeneste, som hundreder af andre kommunistiske funktionærer kunne have fortalt.

I 1970 bliver han partichef i Stavropol-regionen, i 1972 medlem af SUKP’s Centralkomité, hvor han beskæftiger sig med landbrugsspørgsmål, og endelig i 1980 medlem af det organ, der bestemmer alt i Sovjet, Politbureauet.

Herefter er historien kendt: I 1985 generalsekretær for Centralkomiteen – fra Stalins tid posten som almægtig hersker – i 1988 præsident og i 1991 abdikation fra samme post, da staten ikke længere eksisterer.

Bogen er fortalt til en sekretær og er lidt springende i stilen. Til gengæld er den levende.

Han er betydningsfuld og interessant nok til, at hans erindringer bør få en stor læserskare

8. december 1991 blev Sovjetunionen opløst. Militæret var ikke nok, mener dansk historiker. Kilde: /ritzau/politiken.tv

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den beretter, så man næsten kan høre fortællerens stemme, om det bjerg af bureaukratiske barrierer, der tårnede sig op for ham og hans nærmeste kreds, da de ville løsne op for det stramme system ved at indføre glasnost og perestrojka – ’nytænkningen’, der skulle forvandle samfundet fra et totalitært, trægt og stadig mere tilbagestående samfund til noget, der lignede et demokrati med en dynamisk økonomi.

Som bekendt mislykkedes forsøget, uden at vi får andre svar på hvorfor, end at de konservative kræfter gjorde det umuligt.

Gorbatjov nævner også inertien i det system, som Stalin havde opbygget i 1930’erne, men selv om han også anfører sine egne fejl, havde en mere dybtgående forklaring på nederlaget været på sin plads.

Også de store nedrustningsaftaler med USA på det nukleare område får vi malende, men lidt overfladiske beskrivelser af.

Negativt billede af Jeltsin
Men bogens mest interessante afsnit er efter min mening dem, hvor Gorbatjov med sin insiderviden beretter om de »intriger, rænkespil og sladder«, der udfolder sig i og omkring Kreml-ledelsen.

Her er det som at være tilbage ved det franske hof på Richelieus tid – eller måske ved tsarhoffet. Alt drejer sig om at opnå den højeste leders bevågenhed eller allerhelst komme til at sætte sig i hans stol, når han er død.

Bresjnev, der døde i 1982, blev i sine sidste år mere og mere formørket, uden at nogen turde foreslå ham at gå af, og de to efterfølgende generalsekretærer, Andropov og Tjernenko, var allerede syge, da de trådte til, og døde jo også kort efter.

Gorbatjov var som bekendt knyttet til Andropov, der må ses som hans mentor, og skriver pænt om ham, mens andre af lederne portrætteres som uduelige og først og fremmest drevet af karrieresyge uden tanke på statens og samfundets interesser.

Det var en 'apparatjik-nomenklatura', der angiveligt havde mistet forbindelsen med det liv, den almindelige sovjetborger levede, og som også var ligeglad med det.

Utilfredsheden med det gamle system gør dog ikke Gorbatjov til tilhænger af det nye, der opstod efter 1991.

Han giver et yderst negativt billede af Jeltsin, og allerede i prologen taler han om, at »uredelige, samvittighedsløse og uansvarlige folk« tog magten i Rusland. Det er stadig et plaget land.

Endnu en kilde

Gorbatjov, der i dag arbejder for miljø og demokrati, har skrevet – fortalt – sine erindringer på en måde, der både undrer og fængsler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Om han med sin perestrojka og sit bidrag til afviklingen af den kolde krig er den vigtigste person i det 20. århundrede, som nogle – og vist også Gorbatjov selv – mener, er nok et spørgsmål.

Der er mange om buddet, både positivt og ikke mindst negativt. Men han er betydningsfuld og interessant nok til, at hans erindringer bør få en stor læserskare.

Der er en historiens ironi i, at det system, der opererede mest hemmelighedsfuldt af alle, i historiens lys er endt med at være et af de mest transparente.

Gorbatjovs erindringer føjer endnu en kilde til.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden