Klar til VM? Få daglige opdateringer fra den danske lejrLæs mere

Kildent. Den amerikanske  juraprofessor og forfatter Brian Leiter  går i sin ellers udmærkede bog let hen over de mere kildne spørgsmål. For er der virkelig ingen ulemper ved  omskæring af drengebørn, ved muslimsk tørklædekrav, og ved at amishbørn ikke er underlagt samme skolepligt som andre børn i USA?
Foto: Arkivfoto/AP

Kildent. Den amerikanske juraprofessor og forfatter Brian Leiter går i sin ellers udmærkede bog let hen over de mere kildne spørgsmål. For er der virkelig ingen ulemper ved omskæring af drengebørn, ved muslimsk tørklædekrav, og ved at amishbørn ikke er underlagt samme skolepligt som andre børn i USA?

Bøger

Amerikansk stjernejurist stiller love og religioner op mod hinanden i ny bog

Brian Leiter spørger, om vores love skal tage særlige hensyn til religioner. Nej, tværtimod, lyder svaret.

Bøger

Religion i sig selv har ingen principielle, for slet ikke at tale om gode argumenter for, at vi i misforstået ærbødighed skal tåle dens skadevoldende ritualer.

Selvfølgelig skal et samfund tage skyldig hensyn til borgernes samvittighedskrav, men ikke, fordi de er religiøse – og kun i den udstrækning, deres overbevisninger ikke lægger byrder over på andre borgere eller skader dem.


Det er et par af de markante konklusioner, Brian Leiter drager af den argumentation, han udvikler frem igennem sin bog ’Why Tolerate Religion?’ – ’Hvorfor tolerere religion?’

Den amerikanske professors svar er: Ja, det forstår jeg egentlig heller ikke.

Brian Leiter bor i USA, hvor ingen politiker kan vælges, hvis han ikke demonstrativt tilhører en eller anden trosretning.

Vi er i en politisk kultur, hvor de troende påtvinger andre utålelige begrænsninger, og vi er i et dannelsessamfund, hvor formørket vås, f.eks. den bibelfundamentalistiske »kreationisme«, spærrer børn vejen til videnskabelig erkendelse.


Våben i skolen
Op imod denne usminkede kamp mod oplysningen træder Brian Leiter.

Han er internationalt kendt retslærd med et forfatterskab, hvis tyngdepunkter ligger inden for moralfilosofi og menneskeret.

Leiter hælder i sine synspunkter mod den såkaldte ’retspositivisme’. Den lærer os, at love ikke nødvendigvis skal leve op til bestemte ’højere’ moralprincipper eller trossætninger. Love er, hvad lovgiverne har vedtaget.

LÆS OGSÅ Derfor er det også ubegribeligt for Leiter, at det skal være tilladt, at en sikh-dreng går med kniv i skolen, fordi hans religion kræver det, mens en bondedreng ikke må, selv om små knive er et manddomssymbol i hans familie. Hvorfor skal troende, men ikke alle raske drenge have lov at bære våben i skolen?


Bør religion tolereres?
Leiter opmarcherer på rad og række de religiøse modargumenter.

Kirkens folk siger, at et samfunds lykke og trivsel kan måles på omfanget af dets tolerance.

Hertil svarer Leiter, at mindretalsbeskyttelse er et generelt moralsk krav i et demokrati. Det har intet med tro at gøre.

Så indvender de religiøse, at religioner har krav på særlig respekt i kraft af deres ophøjede og samfundsbevarende status.

Men det sidste skulle de aldrig have sagt. Leiters modspørgsmål lyder: Hvorfor skal vi vise særlig ærbødighed over for præster, der kræver, at vi tror på ubesmittede undfangelser, opstandelse fra de døde og allehånde mirakler og åbenbaringer?

Religiøse undtagelser fra gældende love er den fremskudte del af et bredt mønster af overtro, der griber direkte ind i samfundets funktioner

Religioner har den egenskab, at de tror på »en anden og højere virkelighed«, og at de er aggressivt immune over for eksakt viden.

Det aftvinger ingen respekt.

Religionerne stiller kategoriske, altså ufravigelige krav til deres tilhængere. De falske overbevisninger kan antage en sådan karakter, at de fremstår som direkte ondartede.

Spørgsmålet må derfor snarere være, om religioner overhovedet bør tolereres, ikke, om de skal undtages fra så og så mange paragraffer i straffeloven.

Ikke-skadelige symboler
Leiter er liberal i klassisk forstand, altså uautoritær, og selvfølgelig skal religioner ikke forbydes.

Religiøse undtagelser fra gældende love er den fremskudte del af et bredt mønster af overtro, der griber direkte ind i samfundets funktioner. De kan tillades med den udtrykkelige begrundelse, at de er uskadelige og ikke byrdefulde for andre, men aldrig, fordi de er trossætninger. Det er sagen uvedkommende.

Til gengæld advarer Leiter kraftigt imod statslige restriktioner over for bestemte sædvaner, f.eks. ønsket om at gå med tørklæde, kors eller kippa.

De symboler kan ikke skade nogen, mener Leiter. Forbyder staten et eller flere af disse symboler, kan den med rette mistænkes for at gå på klapjagt efter uønskede trosretninger.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Rene argumenters paradis

Leiters bog er rig på indsigter. Men den er skrevet i et akademisk ingenmandsland, hvor vores historie og dens endeløse række af religiøse konflikter er pist borte, og politiske pressionsgrupper eller flertal lades uomtalt. Vi er i de rene argumenters paradis uden for den humanistiske og sociologiske forsknings rækkevidde. Bogen stopper, før virkelighedens rigtig hårde spørgsmål melder sig.



Leiter fordømmer den franske tørklædelovgivning, fordi han med god ret aner, at den dækker over en ubehagelig antipati mod muslimer.

LÆS OGSÅ

Men der findes også kvindepolitiske argumenter mod det muslimske religiøse krav om, at kvinder skal bære tørklæde.

Børn, der vokser op i den fundamentalistiske sekt amish, er ved lov undtaget fra den generelle skolepligt i USA. Er det til børnenes vel?

Jødisk og muslimsk omskæring af drengebørn er nu ved lov tilladt i Tyskland. Men er dette indgreb helt uskadeligt?

Og selv om der i EU og mange af EU’s medlemslande vedtages love om kønskvotering til ledende stillinger, drømmer ingen om at rejse samme krav til den katolske kirke, der er afhængig af offentlige midler.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce