I sin kommentar i Politiken (6.9.) udtrykker kulturminister Marianne Jelved et fromt håb: »I sidste ende« vil »fremtiden (…) give litteraturen endnu bedre muligheder«.
Det er et fromt håb, for hvis vi ikke gør noget, tegner fremtiden for salg af dansk litteratur til at blive to helt adskilte markeder: på den ene side et bestsellermarked fuldstændig domineret af supermarkeders og elektroniske giganters behov for at tiltrække trafik med henblik på salg af andre varer og annoncer.





