»Vi vil gerne være et udflugtsmål for børnefamilierne. Lidt ligesom zoologisk have«.
Sådan sagde Stinne Hjortlund Kristoffersen, der er projektleder på BogForum, i weekenden til Politiken. Og ser man på de besøgstal, BogForum har haft i de seneste tre dage, ser det ud til, at bogmessen har ramt plet i forhold til at trække masser af publikummer til - i alle aldre.






