Den aprildag, for foden af Isla Negra, brusede Stillehavet og slog skumsprøjt mellem skær og gråbrune klipper. Højere oppe ad en skråning, på et muret plateau, stod et kæmpestort hvidt plastiktelt og blafrede i vinden.
Folkene fra Chiles retsmedicinske tjeneste gravede derinde under teltdugen. Og ligesom dem var Rodolfo Reyes iført en hvid beskyttelsesdragt med gasmaske for munden.


