Engang arbejdede Arne Pedersen som gymnasielærer, rejste, spillede guitar og turnerede med Koncertforeningens Kor.
En ulykke på Island for 23 år siden satte en stopper for dét liv. Men nu har han opfundet et andet. I sin hule i stueetagen af en ejendom på Frederiksberg er den 59-årige cand.mag. i engelsk og latin i gang med at forvandle Højskolesangbogen til noget, man også kan synge på engelsk.








