gys(ser). Amanda Hocking er en af de store succeser blandt selvudgivere. Hendes bøger spænder over alt fra vampyrer til zombier og romantik.
Foto: Robb Long

gys(ser). Amanda Hocking er en af de store succeser blandt selvudgivere. Hendes bøger spænder over alt fra vampyrer til zombier og romantik.

Bøger

Selvudgivelser er en ren guldgrube - i udlandet

Det vrimler med succesrige selvudgivere i udlandet. Men endnu ikke i Danmark.

Bøger

De fleste kender E.L. James. Den britiske forfatter er kvinden bag fænomenet ’50 Shades of Grey’.

Men hun er også tidens bedste eksempel på, hvordan forfattere i dag kan dukke op lige ud af det blå, udgive sine egne bøger og i løbet af kort tid få et gennembrud, der gør dem til mangemillionærer.

E.L. James begyndte med at skrive fiktion hen over andres historier.

Da hun senere begyndte på sine helt egne historier og fik skrevet den erotiske trilogi ’50 Shades of Grey’, stod hun selv for udgivelsen gennem et lille, australsk firma, der sendte bøgerne ud som e-bøger og print on demand.

Da forfatterens historier fik et voksende publikum, meldte forlaget Vintage Books sig, købte rettighederne og gjorde succesen så stor, at det sidste år kunne aflæses på forlagsstatistikken i Storbritannien, at der ikke var en ny E.L. James-bog.

I alt har hendes bøger passeret 70 mio. solgte eksemplarer.

Afslag på afslag Amerikanske Amanda Hocking var endnu tidligere ude end E.L. James.

Hocking, som i dag er 29 år gammel, begyndte at skrive som teenager. Hun sprøjtede historier ud, som hun sendte til forlag, der rutinemæssigt sendte hende breve med afslag.

Til sidst kunne hun fylde en skotøjsæske med afslag.

Hocking nåede at få 17 romaner, bl.a. om vampyrer, liggende på sin computer, før hun i foråret 2010 besluttede sig for at udgive sine egne e-bøger til lave priser.

Inden der var gået et år, havde hun solgt en million bøger, og efterhånden var forretningen Hocking så omfattende, at hun valgte at sige ja tak til et tilbud om at udkomme på etablerede forlag.

Til gengæld skrev de en check til hende på cirka 10 mio. kr.

Opslugt af forlagene
Sådan er det som regel gået, når en af forfatterne i den engelsksprogede verden er brudt igennem som selvudgiver.

Efterhånden som deres succes vokser, bliver de opslugt af den etablerede forlagsverden.

Selvudgiverne er kommet i fokus de seneste år, fordi forfatternes muligheder for at tage hånd om deres udgivelser fra idé til markedsføring og salg er vokset i takt med digitaliseringen.

Også i Danmark kommer der stadig flere selvudgivere, men de fleste har svært ved at skaffe sig albuerum på et bogmarked, hvor enkelttitler fylder mere og mere, ikke mindst i skønlitteraturen.

I begyndelsen af september sidste år tog boghandlerkæden Arnold Busck små 200 bogtitler ind, som de ville sælge fra en særlig afdeling for indie-bøger.

Synlighed er alt
Hensigten var at gøre bøgerne mere synlige i den etablerede boghandel, men eksperimentet er kun lykkedes i begrænset omfang.

Efter de første fire måneders forsøg har boghandlerkæden erkendt, at man ikke automatisk hjælper indie-bøgerne ved at give dem egne hylder.

»Hvis folk leder efter en bog om ’Slaget på Reden’, leder de ikke på indie-hylden. De leder i afdelingen med historiske bøger«, siger kommunikationschef Andreas Nordkild Poulsen.

Arnold Busck har også erkendt, at det heller ikke er hensigtsmæssigt at have flere hundrede indie-bøger stående. Ligesom i resten af bogverdenen skal der ske en sortering.

»Nogle af de bøger, vi har haft stående, har solgt ret pænt, mens andre ikke har solgt noget som helst«, siger Andreas Nordkild Poulsen.

Fremover vil de udvalgte selvudgiverbøger komme til at indgå i butikkens almindelige sortiment. Foreløbig er omkring 20 titler udvalgt, og flere vil komme til, men Arnold Busck ved endnu ikke hvor mange.

De erfarne klarer sig
De bøger, der har solgt bedst, er typisk udgivet af forfattere, som kan få deres bøger ud over rampen.

Det er forfattere som Gretelise Holm, der har udgivet sine egne erindringer.

Det er tegneren Maren Uthaug, som selv udgav sine striber i bogform.

Og det er Karsten Pers, som ud over at være en af drivkræfterne i selvudgivernetværket New Pub udgiver egne bøger på sit forlag Mondo.

»Når man som forfatter fravælger at udgive på et forlag, skal man selv kunne løfte markedsføringsopgaven. Forfatterne skal kunne orientere vores sælgere om bogen, og de skal være i stand til at skabe opmærksomhed om bogen uden for boghandlen. De skal skabe interesse for den på eksempelvis sociale netværk, hvad nogle af dem også er gode til«, siger Andreas Nordkild Poulsen.

Et gammelt fænomen
Selvudgivelse som sådan er ikke et nyt fænomen. Engang var det næsten normen.

Da Søren Kierkegaard i februar 1843 udgav ’Enten-Eller’, var det for egen regning, og amerikanske Walt Whitman bekostede også selv den første udgave af ’Leaves of Grass’, da den udkom i 1855.

Op gennem 1800-tallet var det ikke altid nemt at skelne mellem bogtrykkere, boghandlere og forlæggere.

Ofte havde firmaerne flere funktioner samtidig. Men selv om der kom flere egentlige forlag, var det ikke altid nemt at overbevise forlæggerne om det geniale og økonomisk rentable i en udgivelse.

Det måtte den britiske forfatter og illustrator Beatrix Potter sande, da hun i 1901 forsøgte at få udgivet sine børnebøger om Peter Kanin.

Hun var dengang 35 år gammel og skrev og illustrerede selv sine bøger. For egen regning fik hun trykt 250 bøger.

Det gik imidlertid bogen så godt, at den i det følgende år blev opfanget af en af de forlæggere, som forinden havde afvist at trykke den, og inden julen 1902 var de første sort-hvide illustrationer blevet skiftet ud med kunstnerens egne akvareller.

I dag sælges Beatrix Potters bøger i årlige millionoplag.

Langt ude på landet
I nyere tid har en af de mere markante selvudgivere været den i dag 30-årige Christopher Paolini.

Hans historie begyndte, da han som hjemmeundervist dreng i 1990’erne sad og skrev for sig selv, fordi hans forældre mente, han stadig var for ung til at sende på college.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Paolini-familien boede langt ude på landet i Montana, så der ikke var meget andet at bestille end at se film på dvd eller læse bøger.

En af sønnens favoritter var Tolkien, hvad ingen i dag kan være i tvivl om, når de enten har læst hans bøger i ’Eragon’-serien eller har set den stort anlagte biograffilm fra 2006.

Succesen med 'Eragon'
Paolini skrev sin første historie i trilogien om Eragon, da han var 15 år, og hans forældre blev så imponerede over, hvad de læste, at de besluttede sig for at udgive den på eget forlag.

De trykte 10.000 eksemplarer, og den unge forfatter brugte derefter oceaner af tid på at rejse rundt til skoler og boghandlere for at promovere udgivelsen.

Det store gennembrud kom dog først, da en amerikansk forfatter var på fisketur med sin stedsøn, som var helt opslugt af bogen.

Forfatteren tippede sine forlagsforbindelser i New York, forlaget Knopf købte rettighederne til ’Eragon’, og bogen var dårligt ude i boghandlerne igen, før den optrådte på bestsellerlisten i The New York Times.

En anden selvudgiver er amerikanske James Redfield, som blev et fænomen i 1990’ernes new age boom med bogen, der på dansk fik titlen ’Den niende indsigt’.

I USA stod han selv for den første udgivelse af bogen, som han solgte fra den stak, han kørte rundt med i bagagerummet i sin bil. Senere blev også Redfield opdaget af den etablerede bogverden, og bogen har solgt i over 20 mio. eksemplarer.

Ingen guldgrube
Umiddelbart kunne det lyde, som om selvudgivervirksomhed bare er en guldgrube, hvis man bor i den engelsktalende del af verden, men sådan ser virkeligheden ikke helt ud.

En ny undersøgelse af professor Dana Beth Weinberg fra Queens College i New York viser, at hver femte selvudgiver tjener nul kroner på skriverierne.

Knap to tredjedele af de 5.000 selvudgivere i undersøgelsen tjener under 28.000 kr. om året. Kun 1,8 pct. af selvudgiverne tjener over en halv million kr. om året, mens dette ifølge undersøgelsen er tilfældet for 8,8 pct. af de forfattere, der udkommer på etablerede forlag.

De fleste selvudgivere af eksempelvis skønlitteratur har imidlertid slet ikke disse drømme om kolossale oplag.

Direktør Tom Ahlberg fra forlaget Underskoven fortæller, at selvudgiverne hos ham ofte begynder med at få trykt 100 eksemplarer, hvis de da ikke nøjes med at få lavet en e-bog, som kan produceres for mellem 1.000 og 3.000 kr.

»De er meget realistiske. Nogle enkelte får trykt for mange og får aldrig indfriet deres forventninger«, siger han.

Ikke kommercielle nok
Underskoven hjælper årligt omkring 250 forfattere med at få deres bøger udgivet, og når vi ikke hører så meget om danske succeshistorier, hænger det efter Tom Ahlbergs mening sammen med, at selvudgivervirksomhed ofte kobles sammen med skønlitteratur, men i virkeligheden er en del fagbogsforfattere måske bedre rustede til at stå for egne udgivelser.

»Det kan være foredragsholdere eller undervisere, som selv har bøgerne med, når de er ude i landet. Hvis man selv kan sælge bøgerne, er der jo ingen grund til at lave aftale med et forlag. Inden for undervisning og lokale fagbøger har der altid været en del, som forfatterne selv har finansieret, og det vil kun brede sig fremover«, siger Tom Ahlberg.

Men hvorfor er det, at vi ikke har set danske eksempler på selvudgivere, som bryder igennem på egen hånd og derefter – som i udlandet – bliver indfanget af de store forlag?

»Det skønlitterære felt er ikke så kommercielt, og medierne har heller ikke været ret nysgerrige for at finde ud af, hvad der kunne være interessant. Desuden har de etablerede forlag nok været ret gode til at få øje på det, der har et kommercielt potentiale«, siger Tom Ahlberg.

I Danmark fanger man talenterne

Det sidste er forlæggeren Karsten Nielsen helt enig i. Han har en fortid som redaktør hos bl.a. Rosinante og People’sPress og som forlægger på C&K Forlag, inden han stiftede sit eget forlag Metropolitan eBooks.

»Når vi ikke ser flere bryde igennem selv, skyldes det nok, at det litterære miljø er meget finmasket i Danmark. Vi har efterhånden et bredt net af forfatterkurser, som bliver en slags fødekanal til Forfatterskolen, der er blevet en så stærk faktor, at den optager nogle af de bedste fra forfatterkurserne. Det betyder også, at de fleste unge forfattere med en vis form for talent nok skal finde en kanal, så de kan blive udgivet på et forlag«, siger Karsten Nielsen.

Som han ser det, er det ikke et tilfælde, når mange af succeshistorierne om selvudgivere kommer inden for det, man bredt kunne kalde genrelitteratur.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det kan være fantasy, kærlighedsromaner eller bøger med appel til større børn.

LÆS OGSÅ

»Hvis du sidder langt ude i Midtvesten i USA, kan du godt over nettet finde et eller andet populærkulturelt netværk, hvor der er læsere til bøger, som ikke har en stor plads i det etablerede, litterære kredsløb«, siger Karsten Nielsen.

I den slags tilfælde er det oplagt at forsøge sig som selvudgiver, når man som en Amanda Hocking begynder at stable afslagene fra forlagene til bunke.

Den slags behøver man ikke nødvendigvis at ty til i Danmark, hvor talenter nærmest altid fanges af den litterære radar, mener Karsten Nielsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce