I næste uge vil det vrimle med verdenskendte skønlitterære forfattere til den årlige festival Louisiana Literature, og selv om mange af dem inderst inde hader det, vil en hel del af dem endnu en gang være nødt til at tage orakelhatten på.

Og det ligner jo også en kæmpe modsætning: Man er skønlitterær forfatter. Man arbejder mutters alene med at opdigte verdener, der ellers ikke ville eksistere. Man lever af at finde på, fabulere, fortælle, men så sker det igen. Det er tid til interview. I ens eget land eller i et af de mange fjerne udlande, som ens forlag har ladet indgå i den verdensomspændende promotiontur. Og endnu en gang spørger den formastelige, paphovedet, ignoranten, dvs. journalisten, ikke til det strikt litterære, men til alle mulige og helt umulige problematikker.