Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

skyttegravskrig. Den franske tegner Jacques Tardi dramatiserer Første Verdenskrig i sin 'fandens til krig', hvor han er helt nede i skyttegravenes ælte og beskriver krigens rødsler på nærmeste blodige hold. Tegning: Tardi

skyttegravskrig. Den franske tegner Jacques Tardi dramatiserer Første Verdenskrig i sin 'fandens til krig', hvor han er helt nede i skyttegravenes ælte og beskriver krigens rødsler på nærmeste blodige hold. Tegning: Tardi

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Virkelighedens helte og skurke rager op i tegneserieuniverset

Den frie fantasi bliver skubbet til side af historiske begivenheder i tegneseriestriberne.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Verdenshistorien har også altid været en god historie for tegneseriefortællerne.

Asterix har boltret sig i Romerriget, Tintin har været i Congo, i Kina under japansk besættelse og været på visit hos bolsjevikkerne. Alix, Red Kelly og Prins Valiant – hvor det er gået hidsigt til, har tegneseriefolket meldt sin ankomst.

Historiske kendsgerninger blandet med kulørte eventyr har altid været populære i tegneseriernes verden. Hugo Pratts Corto Maltese har drevet omkring som håbløs romantiker på de hårde kendsgerningers ocean.

Men med det mere seriøse ideal graphic novel er man på en anden måde både begyndt at tage nutidens virkelighed og verdenshistorien mere alvorligt i tegneserieregi. Også som kunstnerisk udfordring.

Verdenshistorien og virkelighedens helte og skurke er ved at skubbe fantasifostrene ud af reden. Ser man på årets udgivelser, er det ikke svært at få øje på tendensen, som 100-året for udbruddet af Første Verdenskrig for alvor har fyret op under.

Skyttegravshistorien

Franske Jacques Tardi er på mange måder en afgørende skikkelse. Hans serie om ’Adèles eventyr’ var fiktion indbygget i en pertentligt historisk korrekt ramme, som genoplevede Frankrig fra tiden omkring forrige århundredskifte.

Første Verdenskrig var begivenheden, der rumlede ildevarslende i fiktionens kulisse dengang, og siden gjorde Tardi det til et livsprojekt at skildre krigens elendighed så virkeligt og chokerende som nogen roman eller historiebog. Skyttegravene blev Tardis territorium.

Tardi er selvfølgelig aktuel med ’Fandens til krig’, som opsummerer skyttegravshistorien i alle dens mest makabre og afskrækkende detaljer.

Første Verdenskrig er også aktuel i Danmark, hvor Henrik Rehr har sat nye standarder med sin på alle måder imponerende portrættegneserie om Gavrilo Princip, den unge serbiske nationalist, som med skuddene i Sarajevo startede maskineriet, der kort efter førte til Første Verdenskrig.

Dronningens livshistorie

De historiske danske tegneserier har bl.a. talt serien om ’Danmark besat’. Også på dansk grund er der nu på forskellig måde grøde i genren.

Alene i år fortælles der ikke kun om Princip, men om dronning Margrethes livshistorie, der bliver fortalt i den netop påbegyndte serie om ’Daisy – en prinsesse i Danmark’ af Erik Svane og Thierry Capezzone.

Den dansk-tyrkiske Halfdan Pisket tager i ’Desertør’ tilbage til sin fars historie i det kurdiske Tyrkiet.

Verden er blevet stribet

Internationalt sker der mange ting i en genre, hvor så forskellige værker som ’Maus’ og ’Persepolis’ har fortalt verdenshistorie transformeret til tegnede fortællinger.

Joe Sacco har også beskæftiget sig med Første Verdenskrig i ’The Great War’ og har bl.a. lavet ’A Child in Palestine’ og ’Footnotes in Gaza’ om mellemøstproblematikken. Fra samme konfliktområde kommer Ari Folmans ’Waltz With Bashir’, der både er lavet som fusion af spillefilm og animation og som grafisk roman.

Vittorio Giardinos ’No Pasaran’ følger med historisk omhu sin hovedperson Max Fridman i Den Spanske Borgerkrig. ’Et kinesisk liv’ af Li Kunwu og P. Otie fortæller biografisk om førstnævntes families omtumlede skæbne i det moderne Kina.

Verden er for alvor blevet stribet, men heldigvis både sort-hvid og i farver.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden