I 1729 kom en ung mand til København fra Haag, og han er her stadig. Han ligger godt nok begravet et sted på Christianshavn, men cykler man rundt i hovedstaden, optræder hans bygninger overalt. Ved kanalerne, på Holmen, på Christianshavn, i Nyboder og i Købmagergade. Hans hvide fyrtårn står og knejser på Skagen, Damsholte Kirke ligger pænt på Møn, og kommer man forbi herregården Glorup på Fyn, er det værd at standse bilen og tage en kigger.
Manden bag er Philip de Lange, der i løbet af 37 år satte sit præg på Danmark med en lang række prægtige bygninger, hvoraf de 19 stadig står. Han var nemlig arkitekt – eller rettere murermester – og kom til Danmark i 1729 for at tage et par opgaver. Snart greb de om sig, og inden han fik set sig om, arbejdede han både for Søetaten, for Københavns borgerskab og for adelen.
Badeloch Vera Noldus, der selv har rødder i Nederlandene, har skrevet en vidunderlig bog om Philip de Lange. Velfortalt, flydende og med meget fine billeder, der er taget af Laura Stamer for Stamers Kontor. Den grafiske tilrettelæggelse står Carl Zakrisson for, og sammen med Noldus’ tekst spiller billeder og layout sammen på en måde, så man ikke er i tvivl om, at denne bog handler om kvalitet.
Og Philip de Lange stod for kvalitet, og når så mange af hans bygninger stadig står i dag og er i konstant brug, er det, fordi de er bygget så godt og tænkt så smart, at de har kunnet holde mange hundrede år frem.
København var fuldkommen i knæ
Philip de Lange kom til København i 1729, fordi byen havde været hærget af brand. En tredjedel af husene var ødelagt af den ild, der var brudt ud, da et lys væltede hos Anne Iversdatter og Peder Rasmussen i deres lille hus tæt på Vesterport. Ilden havde bredt sig til de omgivende huse, og i løbet af tre dage blev 20 procent af borgerne hjemløse. Kirkerne Skt. Petri, Trinitatis, Vor Frue, Helligåndskirken og Reformert Kirke blev ødelagt. Universitetet, rådhuset på Gammel Torv, Vajsenhuset, bogsamlinger og flere gamle kollegier gik tabt.
Byen var fuldkommen i knæ. Hjælp var nødvendig, for Danmark havde ikke nok kyndige hænder, så den danske konge Frederik IV satte annoncer i udenlandske aviser, hvor han opfordrede håndværkere uden for Danmark til at rejse til København for at bidrage til genopbygningen af byen. Philip de Lange så annoncen i juli 1729 i Haag. Han var 25 år gammel, var præget af arkitekturen i Nederlandene – den stramme stil – og han kedede sig måske en smule i Haag, som han var flyttet til fra Strasbourg, hvor han var født.
Byen var fuldkommen i knæ. Hjælp var nødvendig, for Danmark havde ikke nok kyndige hænder, så den danske konge Frederik IV satte annoncer i udenlandske aviser, hvor han opfordrede håndværkere uden for Danmark til at rejse til København for at bidrage til genopbygningen af byen
Felix du Sart, som var Philip de Langes 30 år ældre læremester, ville til Danmark, og de Lange tog med. Der var arbejde at få, og han var endnu så ung, at et par år i København næppe ville kunne skade. Han drog af sted, og allerede i slutningen af juli var han i arbejde i København. Godt nok var det ikke den mest prestigefyldte opgave at sætte nye skorstene på et sæbesyderi på Ved Stranden, men det var den første opgave, som Bygningskommissionen tildelte ham.
Så hentede han konen og børnene i Haag og snart også svende, der kunne hjælpe ham med de mange opgaver i København. Han fik mange kontakter – blandt andet gennem Det Kongelige Københavnske Skydeselskab, og da manglen på murermestre og håndværkere var stor, varede det ikke længe, før opgaverne stod i kø. Møinichens Palæ i Købmagergade, som senere blev byens hovedpostkontor, var de Langes første store opgave, derefter Zieglers Gård i Nybrogade, Wasserfells Gård og mange flere.
