Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

psykoskurk. Det er ikke til at sige med simmerhed, om den klejne kong Joffrey Baratheon i 'Game Of Thrones' er ond, fordi han er et produkt af incest, fordi han er opvokset med en fraværende og fordrukken faderfigur, eller fordi han er flasket op med et skævvredent selvbillede og for megen moderlig eftergivenhed.
Foto: Macall B. Polay/AP

psykoskurk. Det er ikke til at sige med simmerhed, om den klejne kong Joffrey Baratheon i 'Game Of Thrones' er ond, fordi han er et produkt af incest, fordi han er opvokset med en fraværende og fordrukken faderfigur, eller fordi han er flasket op med et skævvredent selvbillede og for megen moderlig eftergivenhed.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Henrik Palle undersøger: Hvad kræver det at være en ægte skurk?

Krimimessen i Horsens giver anledning til en skurkologi og dennes resultater.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da Bo Tao Michaëlis og undertegnede for snart et decennium siden tog de første spæde skridt i retning af en egentlig skurkologisk videnskab og siden formulerede os om dette under rubrikken ’Omkring skurkologiens grundlæggelse’, havde vi ingen anelse om, hvilken forunderlig rejse vi var på vej ud på.

Vi var blot optagne af at udbrede os om de erkendelser, vi havde gjort med henblik på at opfordre til en øget interesse for og forskning i alskens fiktive skurkagtigheder.

Og lad det indledningsvis være gentaget: Skurkologien interesserer sig ikke for virkelighedens misdædere, ugerningsmænd og forbrydere. Hvad enten det er Amagermanden, Peter Lundin, gebyrgribbe eller andre platugler, rager de skurkologien en nyudsprunget forglemmigej.

Vores videnskabelige udgangspunkt er den avancerede tekstteori, og vor erkendelsesinteresse befinder sig alene i fiktionens verden.

Ingen entydige svar

Skurkologiens objekt er således alt lige fra bøhmænd til bajadser, forudsat at disse forefindes i litteraturens, filmens eller teatrets verden.

En videnskabelig skurkologi er blandt meget andet interesseret i at afdække, om tøffelhelten Macbeth fra Shakespeares ikoniske tragedie kan kvalificere til ødipal samspilsramt skurk, eller om han blot er at regne for offer for strukturelle omstændigheder affødt af den elizabethanske selvforståelses signifikant statiske karakter.

Hvad er vel en skurk, spurgte vi dengang. Og det gør vi stadig. For trods intensive undersøgelser af ondskabens mest eklatante repræsentanter er der ikke fundet frem til noget entydigt svar på, om der eksisterer immanent nederdrægtighed. Vi ved det ej.

Og derfor kan vi ikke med nogen form for eftertryk sige, om den klejne kong Joffrey Baratheon i ’Game Of Thrones’ er ond, fordi han er et produkt af incest, fordi han er opvokset med en fraværende og fordrukken faderfigur, eller fordi han er flasket op med et skævvredent selvbillede og for megen moderlig eftergivenhed.

Men psykoskurkologien gør sig sine tanker om sådanne forhold, selvfølgelig med solid opbakning fra sin visuelt orienterede slægtning cinematoskurkologien, hvis storsyntagmatiske tilgang til ondskabens fortællinger allerede har fejret triumfer. Ikke mindst er udforskningen af de klippemæssige og narrative aspekter bag gestaltningen af den sundhedsfaglige superskurk Nurse Ratched i Milos Formans ’Gøgereden’ fra 1975 bredt anerkendt som skelsættende.

Uddannelsesnievau og etnisk herkomst

Kortlægningen af de skurkagtiges kompetencer har også optaget uddannelsesskurkologer i en rum tid. Thi hvornår går almindeligt drilleri over i egentlig mobning og terror, og er det en tillært egenskab at yppe kiv og yde nid?

Visse forskere peger på, at et højt uddannelsesniveau er forudsætningen for egentlig skurkagtighed, men samtidig underbygger andre iagttagelser, at også geografisk og etnisk herkomst bør beagtes.

Således er forekomsten af skurke med norsk baggrund så godt som ikke eksisterende

Således er forekomsten af skurke med norsk baggrund så godt som ikke-eksisterende, mens germanere med angelsaksiske universitetsgrader og lydefrit engelsk sprog de facto er overrepræsenteret blandt de sofistikerede skurke.

Det er således en basal socioskurkologisk konklusion, at opvækst i små kår ikke nødvendigvis giver samme næring til den klassiske skurks megalomane selvbillede, som en mere pekuniært polstret position præsenterer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Metaskurkologisk fiktion

Skurkagtighedens anamnese har selvsagt været genstand for en del opmærksomhed. Og selv om det ikke er lykkedes at opnå konsensus omkring en skematiseret socialisationssyntaks for skurke, er der tilslutning til antagelsen af det, man omtaler som ’skurkeknækket’, altså det forhold, at individer på et tidspunkt begynder at pille vingerne af insekter og udføre socialt tabuiserede handlinger.

Der er empirisk belæg for at kæde det sammen med anatomisk disfiguration, enten medfødt eller erhvervet, men der er også uforklarlige eksempler på kropsligt normale skurke med samme hævnpotentiale som eksempelvis ansigts-arrede, halte eller enarmede skurke. Og dette peger atter på, at man ikke kan udelukke immanent ondskab som fænomen.

Hvorom alting er, vil skurkologien også fremover fortsætte med at gøre nye landvindinger. I alle fald er der ingen tegn på, at mængden af forskningsmateriale tørrer ud.

Tværtimod peger en metaskurkologisk fiktion som ’Breaking Bad’, der jo tematiserer skurkagtighedens frembrud i et ellers dybt normaliseret individ, på andre skurkologiske former og tilegnelsesprocesser.

Mød skurkologerne Henrik Palle og Bo Tao Michaëlis på Krimimessen i Horsens 21.-22. marts. Læs mere på www.krimimessen.dk

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden