Ivan Iljitj er den perfekte bureaukrat. Og han skal dø. Hvilket Lev Tolstoj uforglemmeligt lader ham opleve som at blive presset ned i en sæk, der ikke er stor nok. ‘Ivan Iljitjs død’ hedder den lille roman fra 1886 derfor naturligt nok, og den er en morbid fornøjelse af de sjældnere, der tilmed flyder perfekt og virkelig sjovt i Marie Tetzlaffs danske nyoversættelse.
Hvad angår Ivan Iljitjs liv, består dets mening hovedsagelig i forfremmelser til stadig bedre stillinger i staten. Han tilpasser sig ubesværet, hvad skikken nu end foreskriver for det karrieretrin, han befinder sig på: »Som embedsmand med særlige opgaver havde Ivan Iljitj gerne danset; men nu som undersøgelsesdommer dansede han kun undtagelsesvis«.
