Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

overvågning. I Europa søger ni ud af ti på Google, som gemmer hver en søgning. Og vi bærer rundt på mobiltelefoner, som kan afsløre, hvor vi befinder os.
Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

overvågning. I Europa søger ni ud af ti på Google, som gemmer hver en søgning. Og vi bærer rundt på mobiltelefoner, som kan afsløre, hvor vi befinder os.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Slet cookies, kryptér mails, betal kontant, drop Facebook og Google

Vi må alle erobre vores private liv tilbage, skriver it-ekspert i ny bog.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi fik et tilbud, vi dårligt kunne afslå: Få adgang til alle oplysninger på nettet, køb varer hurtigt, mød dine venner online, se billeder, film og hør musik. Gratis.

Det lyder som en god forretning. Men det er det ikke, mener den amerikanske ekspert i computersikkerhed Bruce Schneier, der i bogen ’Data and Goliath’ advarer om, at regningen nu bliver betalt: At fordi vi lod os lokke med nemme, gratis it-ydelser, afslører vi nu en masse om os selv for store virksomheder og efterretningstjenester – alt for billigt.

»Google ved mere om, hvad jeg tænker, end jeg selv gør«, skriver Bruce Schneier i bogen og kalder det en »grundlæggende bekvemmelighed«, at det meste af verden på få år tog et system til sig, som folk førhen har ofret livet på at forhindre.

Hvis du tror du kan holde de mest intime detaljer skjult, så tager du fejl. Kilde: politiken.tv/ Peter Vintergaard, Christina Christensen

Det er ikke for sent

I Europa søger ni ud af ti på Google, som gemmer hver en søgning. Og vi bærer rundt på mobiltelefoner, som kan afsløre, hvor vi befinder os.

»I dag er det et næsten umuligt valg at trække os ud igen«, skriver Schneier, men tilføjer, at det ikke er for sent at genvinde noget af det tabte.

LÆS LEDER

Med en række gode råd opfordrer han alle til at bekæmpe overvågningen, og det er to førende eksperter i it-sikkerhed enige i.

»Hvis ikke vi beskytter os, risikerer vi om få år at føre alle samtaler, som om vi bliver overvåget«, siger it-konsulent i forbundet for it-professionelle Prosa Ole Tange, der selv krypterer sine telefonsamtaler med en app, slukker søgefunktionen på sin mobiltelefon og kun liker professionelt på Facebook.

Mere gennemsigtighed?

Forfatter til flere bøger om it-sikkerhed Pernille Tranberg har også sikret sig med pseudonymer på Facebook, sikre søgemaskiner og fiktive personoplysninger.

»Man skal ikke tro, at der er noget, der er privat«, siger hun.

»Selv om vi i vores demokratiske samfund mener, at de, der har magten, skal være gennemsigtige og åbne, mens de svage – individerne – skal være beskyttede, bliver vi enkeltpersoner mere og mere gennemsigtige, mens de andre bliver mere og mere lukkede«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden